Irriteret Pochettino efter lyn-scoring: Så er det altså svært

Coutinhos tidlige scoring gjorde det svært for Tottenham at få et resultat mod Barcelona. Den påvirkede holdet, der dog alligevel jagtede point helt frem til kampens slutning

Mesteren viste igen klassen. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Mesteren viste igen klassen. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Da Tottenham onsdag aften tabte til FC Barcelona 'hjemme' på Wembley, fik englænderne den værst tænkelige start på kampen.

Der var nemlig kun spillet to minutter, da gæsternes Philipe Coutinho gjorde bragte FC Barcelona foran med 1-0.

Kampen sluttede 4-2 til FC Barcelona, og efter kampen indrømmede Tottenhams træner, Mauricio Pochettino, overfor klubbens hjemmeside, at det tidlige mål påvirkede holdet følelsesmæssigt, særligt i 1. halvleg.

Et så tidligt mål giver nemlig nogle helt særlig udfordringer.

- Du begynder med at være bagud allerede fra omklædningsrummet, og det er så svært. At begynde kampen og være bagud efter halvandet minut var svært for holdet. Hvis du spiller fodbold med den følelse ... Så spiller du på en særlig måde, og det ødelægger alting, sagde argentineren.

Mesteren viste igen klassen. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Mesteren viste igen klassen. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
 

Det skulle blive endnu værre efter en halv time, hvor Ivan Rakitić gjorde det til 2-0. Men i 2. halvleg kom Tottenham bedre med, og med 25 minutter tilbage af kampen var holdet kun bagud med et enkelt mål.

Holdet gav alt
Her kunne brasilianske Lucas Moura have scoret, og det ville ifølge Pochettino have ændret kampen.

- I 2. halvleg troede holdet på det, og vi spillede lige op med dem. Det er jeg stolt af, når man fra kampen start spiller med et 'handicap' mod sådan et hold. Holdet gav alt, og hvis Lucas havde scoret, stod den 3-3. Så havde vi måske haft en anden samtale.

I stedet for en udligning satte Lionel Messi dødsstødet ind i kampens sidste minut.

Det sluttede derfor 4-2 til FC Barcelona, hvilket var Tottenhams andet nederlag af to mulig i Champions League.

Det betyder nul point og en delt sidsteplads i Gruppe B. FC Barcelona har omvendt maksimumpoint, og har fået en optimalt start på året Champions League-kampagne.

Se også: Eksalteret Simeone efter storkamp: Her er verdens bedste spiller

Se også: Sent mål sikrer Napoli sejr over Liverpool

Se også: Mester Jacob: Dansk komet i vidunder-debut

Se også: Drømmemål i forrygende Barcelona-sejr

Se også: Ren legestue: Neymar slagter miniputter

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere