Italiensk supersild: Sådan ender Champions League-finalen

Claudia Romani, der vandt titlen som 'Årets Side 9-pige 2008', kommer med sit bud på, hvem der løber med sejren i lørdagens brag af en Champions League-finale mellem Barcelona og Juventus

Babe med bold: Se Claudia Romani hygge sig på stranden i Miami tidligere på ugen. (Video: Splash)

Lørdag aften mødes gigant-holdene Juventus og FC Barcelona i årets Champions League-finale, der spilles på Olympiastadion i Berlin.

Der bliver kamp til stregen, når megastjerner som Messi, Tevez, Suarez og Pirlo står over for hinanden i dysten, hvor vinderholdet for lov til at løfte turneringens ikoniske trofæ.

Den italienske fotomodel Claudia Romani har en overordentlig stor passion for fodbold, og hun ser med stor spænding frem til finalen, hvor hun naturligt nok holder med Juventus fra hjemlandet Italien.

Intl. kendte - 2. maj. 2015 - kl. 16:42 TV: Varm bikini-sild i iskoldt brusebad

- Men jeg holder faktisk normalt med Milan, lyder det fra supersilden, da Ekstra Bladet fanger hende lørdag formiddag.

33-årige Claudia Romani bor og arbejder i den amerikanske by Miami, men hun har taget den lange rejse hjem til Italien for at se finalen.

- I Miami er de ligeglade med fodbold, som hun siger.

Claudia Romani, der tidligere boet i Danmark, og som løb med titlen som 'Årets Side 9-pige 2008', bruger ikke al sin tid på modeljobbet.

Barca er favoritter
Den sprælske kvinde er uddannet fodbolddommer, og hele året forudsiger hun resultater for den italienske sportshjemmeside Sportnotizie24.it.

- Jeg ramte faktisk plet med resultatet i begge Juventus' semi-finale opgør mod Real Madrid, lyder det stolt fra Claudia Romani, som derfor har selvtilliden i orden, når det kommer til spådommen om lørdagens finale.

Se Claudia Romani præsentere sit bud på lørdagens finale-resultat.

- Barcelona er favoritter, men jeg tror, at Juventus vinder 2-1, vurderer hun.

Selv om fodboldspillet er det vigtigste, når de italienske og spanske mestre lørdag aften ramler sammen, er der for Claudia Romani også andre lækkerier at kigge på.

Intl. kendte - 10. apr. 2015 - kl. 16:28 TV: Glem selfien: Bikini-babe tager 'dronies'

- Juventus-angriberen Alessandro Matri er den lækreste spiller på banen, og han er kærester med den italienske model Federica Nargi. Det er det hotteste par nogensinde, mener Claudia Romani, der dog ikke overvejer at stjæle Alessandro Matri fra modelkollegaen.

- Jeg elsker fodbold, men jeg har ikke lyst til at date en fodboldspiller, forklarer Claudia Romani, der ikke vil afsløre, om hun har en kæreste.

Bikinibaben har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at hun gerne vil tilbage til Danmark og lave noget modelarbejde, så måske de danske mænd er så heldige at spotte hende på stranden i løbet af sommeren.

I klippet herover artiklen kan du se Claudia Romani på stranden i Miami, hvor hun tidligere på ugen hyggede sig med en gigantisk fodbold.

Claudia Romani blev i 2012 kåret som indehaver af 'Verdens bedste bikini-krop' på tv-kanalen VH1's hjemmeside. (Privatfoto)
Claudia Romani blev i 2012 kåret som indehaver af 'Verdens bedste bikini-krop' på tv-kanalen VH1's hjemmeside. (Privatfoto)

I sidste uge havde Claudia Romani besøg af den kendte italienske skuespiller Andrea Montovoli (th.), der til glæde for modellen bar en splinterny Milan-trøje. Til venstre ses Montovolis manager, Marcello Maw.  (Privatfoto)
I sidste uge havde Claudia Romani besøg af den kendte italienske skuespiller Andrea Montovoli (th.), der til glæde for modellen bar en splinterny Milan-trøje. Til venstre ses Montovolis manager, Marcello Maw. (Privatfoto)

2-1. Claudia Romani satser på, at Juventus kan overraske mod Barcelona. (Privatfoto)
2-1. Claudia Romani satser på, at Juventus kan overraske mod Barcelona. (Privatfoto)
 

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere