Jørgensen på pletten - City snublede i Ukraine

Shakhtar sendte Napoli ud i mørket med en sejr over Manchester City. Nicolai Jørgensen scorede for Feyenoord

06. dec 20:45 Feyenoord - Napoli

UEFA Champions LeagueStadion: De Kuip, Holland Dommer: Michael Oliver
Feyenoord
2
1
Slut
Napoli

Shakhtar Donetsk afsluttede onsdag aften Manchester Citys serie på 20 sejre i træk.

Den ukrainske fodboldklub vandt 2-1 i sidste runde af gruppe F i Champions League, og Shakhtar snupper dermed gruppens andenplads og en plads i ottendedelsfinalerne på bekostning af Napoli.

Italienerne tabte 1-2 ude til hollandske Feyenoord, der havde Nicolai Jørgensen i rollen som målscorer.

Manchester City havde med 15 point allerede vundet gruppen inden sidste runde.

Shakhtar Donetsk slutter med 12 point, mens Napoli og Feyenoord indtager de efterfølgende placeringer med henholdsvis seks og tre point.

Napoli må noget skuffende nøjes med at blive overført til Europa League som gruppetreer, mens Feyenoord er helt færdige i Europa.

Manchester Citys manager, Josep Guardiola, havde formentlig allerede øjnene rettet frem mod søndagens lokalderby mod Manchester United i Premier League.

Den spanske manager sparede flere bærende spillere mod Shakhtar Donetsk, der skulle tabe, hvis Napoli skulle have en chance for at komme videre.

Efter 26 minutter scorede Shakhtars Bernard et meget flot mål med en diagonalafslutning, og fem minutter senere kom hjemmeholdet på 2-0.

Ismaily blev sendt igennem, og efter et skidt forsøg på en indgriben fra City-målmand Ederson scorede Shakhtar-spilleren.

Kort før afslutningen på kampen fik City reduceret på et straffespark af Sergio Agüero.

I den anden kamp i gruppen bragte Piotr Zielinski Napoli foran allerede efter to minutter i udekampen mod Feyenoord, der dog endte med at vinde 2-1.

Efter lidt over en halv times spil headede Nicolai Jørgensen 1-1-udligningen i mål.

Det var den danske landsholdsspillers anden scoring i Champions League i denne sæson.

Feyenoord sikrede sejren kort før tid, da Jeremiah St. Juste scorede. På det tidspunkt var hjemmeholdet reduceret til ti spillere efter en udvisning af Tonny Vilhena.

Fakta: Disse hold er videre i Champions League

Gruppe A: Manchester United og FC Basel

Gruppe B: Paris Saint-Germain og Bayern München

Gruppe C: AS Roma og Chelsea

Gruppe D: FC Barcelona og Juventus

Gruppe E: Ingen videre endnu.
Liverpool, Sevillla og Spartak Moskva har ni, otte og syv point inden sidste runde onsdag.
Program: Liverpool-Spartak, Maribor-Sevilla

Gruppe F: Manchester City.
Shakhtar Donetsk og Napoli har henholdsvis ni og seks point.
Program: Feyenoord-Napoli, Shakhtar-Manchester City

Gruppe G: Besiktas.
FC Porto og RasenBallsport Leipzig har begge syv point.
Program: Porto-Monaco, Leipzig-Besiktas

Gruppe H: Tottenham og Real Madrid.
Program: Real Madrid-Dortmund, Tottenham-APOEL

Se også: Forfærdelig aften for Yussuf og Leipzig

Se også: Liverpool videre efter gigantisk sejr

Se også: Ren gåsehud på Bernabeu: Se 80.000 fans hylde Henning Jensen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen