BERLIN (Ekstra Bladet): Der er fest og glade dage i Berlin.
I den solbeskinnede tyske hovedstad varmer fans af Barcelona og Juventus op til lørdagens Champions League-finale.
Bitter Chiellini: Misser min største drøm
Især omkring Brandenburger Tor er der godt gang i ved den såkaldte Champions Festival, og for én må synet af den berømte port have gjort ekstra godt.
22-årige Nicolò De Marchi ankom fredag først på eftermiddagen til Brandenburger Tor efter en tur på 1100 kilometer, der hovedsageligt er foregået til fods.
I forbindelse med semifinalen mod Real Madrid lancerede Juventus på Twitter hashtagget ’hvis vi når finalen’.
Nogle lovede at gifte sig, andre ville få lavet en tatovering, men kun én sagde, at han ville gå til Berlin.
Juventus tog den studerende fra Venedig på ordet, og han har i løbet af ni dage altså passeret Alperne og taget turen gennem Italien, Schweiz, Liechtenstein og Tyskland for at nå Berlin i tide.
Efter historisk United-triumf: Var nede i et halvt år
Han fik lov at bruge en cykel på dele af strækningen og en bil i knap 20 kilometer på grund af farlige forhold. Men det meste af turen er foregået til fods.
Hans belønning var ud over berømmelse og street credit en billet til finalen. Det manglede bare...
Du kan se flere billeder fra den unge italieners tur på hans Instagram-profil.