Juventus-træner frygter Barça-trio

Juventus-træner Massimiliano Allegri erkender, at Barcelonas tre angribere bliver en svær opgave i CL-finalen

Denne trio kan jage en skræk i livet på enhver modstander. (Foto: AP)
Denne trio kan jage en skræk i livet på enhver modstander. (Foto: AP)
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Champions League

Juventus' træner, Massimiliano Allegri, var naturligt nok jublende glad for, at italienerne onsdag aften klarede 1-1 mod Real Madrid og sendte sig selv i Champions League-finalen.

Men han erkender allerede, at det bliver en nærmest uoverstigelig opgave, at skulle holde Barcelonas tre sydamerikanske angribere nede.

Real Madrid-bøddel: En bittersød fornemmelse

- Alt er muligt i én kamp, men det bliver et bjerg af en opgave, at have kontrol over et hold, som har både Lionel Messi, Neymar og Luis Suarez med, siger Allegri, som dog hævder, at han ellers ikke tænker så langt endnu.

- Jeg tænker ikke på Barcelona og på muligheden for at vinde tre turneringer i år. For først har vi den italienske pokalfinale mod Lazio, siger han videre.

Her spiller Juventus sig i finalen:

Juventus har allerede vundet det italienske mesterskab i Serie A, og har altså også stadig muligheden for samlet sejr i både pokalturneringen hjemme i Italien og i Champions League.

Nøglen til italiensk sejr i Champions League vil med stor sandsynlighed også afhænge meget af, hvorvidt Juventus kan holde Barcelonas sydamerikanske trio i kort snor i finalen i Berlin 6. juni.

Trioen, som i Spanien er døbt "MSN" har i denne sæson scoret 114 mål i de forskellige turneringer.

Varm velkomst: Suárez møder gamle fjender i Berlin

Da Barcelona samlet vandt 5-3 over Bayern München i Champions Leagues semifinale, var det i kraft af tre mål af Neymar og to af Lionel Messi.

I denne Champions League-sæson har Messi scoret 10 gange, Neymar ni og Luis Suarez seks gange.

Juventus sikrede sig forleden sin fjerde italienske titel i træk og kan altså stadig vinde tre turneringer i denne sæson. Det samme kan FC Barcelona, som på søndag kan vinde sit femte spanske mesterskab på syv år, og senere på måneden spiller pokalfinale mod Athletic Bilbao.

Ærlig Real-profil: Juventus fortjener at være i finalen

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU