Juves mirakel-mand: Det her er en af de store skuffelser

Juventus-målmanden havde styr på sine følelser, efter at de italienske mestre tabte CL-finalen i Berlin

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Juventus led nederlag på 1-3 til FC Barcelona i lørdagens Champions League-finale i Berlin.

Nederlaget ærgrer de italienske mestres mangeårige målmand, Gianluigi Buffon, der udførte små mirakler på stregen og havde adskillige gode redninger.

- Det er en skam, at vi ikke vinder for virkelig at afslutte den rejse, vi har været på, men jeg troede virkelig på det.

- Vi er alle skuffede, og det er på en måde rart at se Andrea (klubkammeraten Andrea Pirlo) give udtryk for sine følelser på så stærk en måde, siger Gianluigi Buffon ifølge Football Italia.

Se Buffon vise mesterklasse med pragtredning:

Den 37-årige målmand hentyder til, at en anden Juventus-veteran Andrea Pirlo græd efter finalen på det olympiske stadion i Berlin.

Gianluigi Buffon kunne godt smile efter kampen, hvor Juventus udlignede til 1-1 og var overraskende godt med mod favoritten Barcelona.

- Jeg er en fyr, der altid ved, hvordan jeg skal håndtere øjeblikke med stor glæde og stor skuffelse med balance.

- Det her er en af de store skuffelser, sport giver, men før dette har vi delt mange store glædelige øjeblikke med vores fans, siger målmanden.

Champions League - 6. jun. 2015 - kl. 23:59 Efter Treble-triumf: Barcelona-træner sår tvivl om fremtid

Buffon tabte en Champions League-finale for anden gang i sin karriere.

Første gang var helt tilbage i 2003, da Juventus tabte finalen til AC Milan efter straffespark.

Siden fulgte tvangsnedrykningen i 2006 efter Calciopoli-skandalen, hvor Juventus' stjernehold blev splittet ad, fordi mange spillere forlod klubben.

Gianluigi Buffon var en af de stjernespillere, der blev i klubben, og Champions League-finalen i Berlin var et foreløbigt højdepunkt for Juventus på klubbens lange rejse tilbage mod fordums storhed.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere