Kæmpe engelsk Champions League-nedtur truer

Skæbneaftener: Manchester United, Chelsea og Arsenal skal i sidste spillerunde ud i regulære overlevelseskampe

Manchester United-manager Louis van Gaal har brug for mål i Wolfsburg tirsdag aften (Foto: AP)
Manchester United-manager Louis van Gaal har brug for mål i Wolfsburg tirsdag aften (Foto: AP)

Der er ikke meget Rule Britannia over de engelske klubbers præstationer i Champions League i disse år.

Ikke siden Chelseas nærmest sensationelle sejr i 2012 har en engelsk klub stået med pokalen, og hvad værre er, så har de engang så dominerende engelske klubber haft store problemer med overhovedet at nå frem til forårets afgørende afgørende kampe.

I sæsonen 2012/13 nåede kun to engelske klubber videre fra gruppespillet, og deres færd stoppede i 1/8-finalen.

Sæsonen efter kom alle videre, men ingen længere end semifinalen, og i sidste sæson kom tre klubber videre fra gruppen for så at ryge ud i 1/8-finalen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

I denne sæson er Manchester City videre fra deres gruppe, men de øvrige tre skal på sidste spilledag ud i regulære skæbnekampe, og de dårlige resultater kan aflæses på UEFA's koefficientliste.

Først mistede England førstepladsen til Spanien, og siden smuttede Tyskland forbi.

Nu presser Italien også englænderne, der risikerer snart kun at få tre Champions League-pladser. Men det er alt sammen fremtid. Lige nu handler det om tre engelske skæbnekampe...

***

Van Gaal og United på måljagt

'Findes der nogen derude, der kan score for Manchester United, bare en eller anden?'

Overskriften i The Telegraph ramte plet. I modsætningen til Manchester United-spillerne i øjeblikket. De Røde Djævle har forbløffende svært ved at gøre det, som fodbold handler om: At score mål.

Fem ud af deres seneste ni kampe er endt 0-0, og i de seneste 13 timer har deres tilhængere blot kunnet juble seks gange. Og nu er de så rejst til Tyskland med en viden om, at scorer de ikke i Wolfsburg, så er de sandsynligvis færdige i Champions League.

Nicklas Bendtners klub tabte godt nok 1-2 på hjemmebane til Dortmund i weekenden, men er ellers noget af en magtfaktor på eget græs.

Ud over Dortmund er det kun Bayern München, der har slået dem i Wolfsburg i denne sæson. 3-1 vandt de suveræne sydtyskere i pokalturneringen.

Manchester United kan selvfølgelig også vælge at håbe på, at PSV Eindhoven ikke slår CSKA Moskva på hjemmebane. I så fald vil uafgjort række for de målfattige englændere.

Wayne Rooney er med syv mål Manchester Uniteds bedste målskytte i denne sæson, men den formsvage kaptajn er ude med en ankelskade.

Dermed er det op til spillere som Fellaini, Lingard, Mata og Martial at score det eller de forløsende mål. Ellers er det slut.

Tirsdag: 3+ kl. 20.45

***

Mourinho må ikke tabe

José Mourinho kæmper for sit liv i Chelsea.

Portugiseren kan paradoksalt nok miste managerlivet mod sin tidligere klub Porto, der onsdag besøger Stamford Bridge. Chelsea er videre med uafgjort, men et nederlag vil efter alt at dømme betyde goodbye.

- Det er en knockoutkamp.

I gruppefasen spiller du normalt om point, men realiteten er, at det er knockout.

Chelsea eller Porto, én ryger ud. Det er helt sikkert en stor kamp, siger José Mourinho.

I weekenden tabte Chelsea - med klubejer Roman Abramovich som utilfreds tilskuer - 0-1 til oprykkeren Bournemouth. Gentager den historie sig onsdag, kan Mourinho meget vel være historie.

gisle.

I gruppefasen spiller du normalt om point, men realiteten er, at det er knockout.

Onsdag: 3+ kl. 20.45

***

Wenger på vanskelig rekordjagt

Arsène Wenger er på rekordjagt i Grækenland.

15 sæsoner i træk har han ført Arsenal frem til 1/8-finalen i Champions League, men The Gunners skal enten vinde med mindst to mål eller med 3-2 over Olympiakos, hvis franskmanden skal fortsætte sin fornemme serie.

- Der er én positiv ting for os: Vi ved præcis, hvad vi skal gøre. Vi ved, at vi er nødt til at gå efter det fra start. Så lad os gøre det, og forhåbentlig kan vi komme videre, siger Arsène Wenger.

Arsenal tabte hjemmekampen til Olympiakos med 2-3 og mangler flere profiler til opgøret i Piræus. Alexis Sánchez, Santi Cazorla og Jack Wilshere er blandt de spillere, som Wenger må se bort fra i udekampen, der altså ikke bare skal vindes, men vindes med to mål.

Onsdag: TV3 Sport1 kl. 20.45

1 kommentar
Vis kommentarer