Annonce:
Annonce:

Kæmpe overraskelse

Lyon slog Manchester City med komfortable 3-1 og er dermed klar til semifinalerne i Champions League

Lyon tog fusen på de mange City-stjerner. Foto: Miguel A. Lopes/Ritzau Scanpix
Lyon tog fusen på de mange City-stjerner. Foto: Miguel A. Lopes/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Manchester City magtede ikke at leve op til favoritværdigheden mod Lyon og røg overraskende ud af Champions League.

Lørdagens kvartfinale i Lissabon endte med en sejr på 3-1 til Lyon, som nu skal møde det tyske storhold Bayern München i semifinalen.

Angriberen Moussa Dembele kom ind fra bænken og scorede to gange for Lyon i det sidste kvarter til 2-1 og 3-1. Det var City ikke i stand til at komme tilbage fra.

Generelt var det City, som skulle jagte noget i det meste af kampen, og det havde englænderne svært ved.

Lyon befandt sig omvendt godt i rollen som forsvarshold, som de selv fik lagt fundamentet for i midten af første halvleg.

Lyon kom nemlig foran 1-0 efter 24 minutter, da franskmændene slog til efter en simpel aflevering i dybden.

Raheem Sterling og Manchester City er færdige i Champions League. Foto: Ritzau Scanpix
Raheem Sterling og Manchester City er færdige i Champions League. Foto: Ritzau Scanpix
 

I første omgang snød Lyon-angriberen Toko Ekambi Citys offsidefælde.

Annonce:

Ekambi forsøgte at afslutte, men blev blokeret, og returbolden havnede hos Maxwel Cornet, der smart scorede med et skruet spark udenom City-keeper Ederson.

City havde flere chancer for at score i første halvleg.

Allerede efter tre minutter kom Raheem Sterling drønende ind i feltet og prøvede at spille bolden på tværs i stedet for at afslutte.

Lyon-stopperen Marcelo fik med det yderste af tåen sørget for, at Sterlings aflevering ikke fandt sit mål.

Og sådan gik det ofte for City, der traf de forkerte beslutninger.

Lyon-forsvaret stod også i vejen for en Sterling-afslutning i de sidste minutter af første halvleg.

City ledte desperat efter de offensive idéer i anden halvleg og fik også udlignet til 1-1 efter et godt angreb efter 69 minutter.

Sterling blev spillet dybt og afleverede bolden skråt bagud til Kevin De Bruyne, der fra en position få meter inde i Lyons felt fandt det lange hjørne.

Annonce:

Lyon-spillerne virkede trætte, men City var ikke i stand til at udnytte situationen efter udligningen og virkede for ivrige efter at afgøre det hurtigt.

Bayern München venter Lyon i semifinalen. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Bayern München venter Lyon i semifinalen. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
 

Det førte til en tilfældig Lyon-chance på en kontra efter 79 minutter.

Indskiftede Dembele kom alene igennem og scorede til 2-1 med en flad afslutning mellem benene på Ederson.

City havde dog endnu en chance - og den var gigantisk.

Sterling brændte efter 86 minutter en af den slags chancer, der simpelthen skal give et mål.

Det kunne have stået 2-2, men Sterlings afslutning havnede over mål trods en afslutning få meter fra det tomme bur.

I stedet slog Dembele til igen i den anden ende, da Ederson viste svagt målmandsspil og gav en nem returbold.

Forsvarsspilleren Joachim Andersen sad på bænken i hele kampen for Lyon, men kan måske komme i spil i semifinalen.

Monsterlønninger - de er Danmarks bedst betalte

FCK's transfersommer: Lurer Ståle på Sisto?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: