Kalder Wenger respektløs: Sådan tog Monaco-træner sin hævn

Monacos træner Leonardo Jardim nægtede efter tirsdagens kamp mod Arsenal at give hånd til Arsène Wenger

Arsene Wenger græmmer sig i Monaco. Arsenal var lige ved at sikre sig videre avancement i Champions League. (Foto: AP)
Arsene Wenger græmmer sig i Monaco. Arsenal var lige ved at sikre sig videre avancement i Champions League. (Foto: AP)

Det blev ikke den velkomst, som Arsenals manager, Arsène Wenger, måske havde håbet på, da han tirsdag vendte tilbage til sin gamle hjemmebane i Monaco.

Ud over at blive sendt ud af Champions League, så nægtede hjemmeholdets træner, Leonardo Jardim, at give hånd til Wenger efter kampen, men det var der ifølge Monaco-træneren en god grund til.

- Da jeg efter den første kamp ville takke Arsène Wenger og give ham hånden, tog han ikke imod den. Selvom Monaco har gjort alt for at gøre det behageligt for Arsenal, så besluttede jeg mig for ikke at sige tak for kampen til ham, siger Jardim til Reuters.

- Jeg synes, det var respektløst. Vi synes ikke, at Arsenal viste nok respekt i den første kamp, siger han.

Se også: Bitter Wenger: Ufortjent, Monaco

Se også: Ét mål fra miraklet i Monaco

Jardin mener, at Arsenal tog det for givet, at englænderne ville slå Monaco. Selvom det blev til en 2-0 sejr i Monaco, så var det ikke nok til at gå videre, da Arsenal tabte det første opgør på hjemmebane 1-3.

- Arsenal troede, man allerede havde kvalificeret sig. Jeg synes, vi fortjente at gå videre, siger Monaco-træneren.

Fredag bliver det afgjort, hvem Monaco skal møde i næste runde, når der bliver trukket lod til Champions League-kvartfinalerne.

Det er ikke første gang, at Arsena har været lige ved og næsten i Champions League. I 2012 var London-klubben tæt på at indhente AC Milan, der ellers var foran 4-0 efter første møde:

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere