Annonce:
Annonce:

Kanon-kampe venter: Real og Barcelona undgår hinanden

Muligheden for El Clásico i Champions League-finalen lever efter lodtrækningen semifinalen

FC Barcelona skal møde Bayern München i to kampe i Champions League-semifinalen. (Foto: AP)
FC Barcelona skal møde Bayern München i to kampe i Champions League-semifinalen. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Josep Guardiola kan se frem til en tur til sin gamle hjemmebane i Champions League-semifinalerne.

Bayern Münchens spanske manager kunne fredag middag se tyskerne trække FC Barcelona, mens Juventus møder Real Madrid i det andet opgør.

Dermed er der mulighed for en ren spansk finale, hvis de to giganter ellers klarer sig forbi de svære modstandere.

FC Barcelona spiller hjemme i den første kamp mod Bayern München, mens Juventus er hjemme mod Real Madrid i det første møde.

Barcelona og Bayern har mødt hinanden i seks kampe i Champions League-historien (fra 1992). I gruppespillet 1998-99, hvor de var i gruppe med Manchester United og Brøndby. Her vandt tyskerne begge opgør.

I kvartfinalerne 2008-09, hvor Barcelona gik hen og vandt turneringen, vandt spanierne 4-0 hjemme og hentede 1-1 i München.

Bayern fik i den grad revanche, da de i semifinalen 2013 vandt samlet 7-0 (!) efter 4-0 hjemme og 3-0 på Camp Nou.

Annonce:

Laudrups storspil ikke nok for Juventus
Det tydeligste minde af de efterhånden mange opgør mellem Real Madrid og Juventus er naturligvis finalen fra 1998, hvor Predrag Mijatovic' scoring sikrede Real titlen - og Juventus den lidet flatterende status af at være det første hold, der tabte to finaler i træk - deres tredje i træk i øvrigt efter at have slået Ajax Amsterdam i 1996.

I alt har de mødt hinanden 11 gange - senest i gruppespillet 2013-14, hvor de desuden var i gruppe med Galatasaray og FC København.

Hvert hold har vundet fem gange.

Et andet mindeværdigt opgør var de to kvartfinaler i 1996, hvor Michael Laudrup i den første kamp på Santiago Bernabeu spillede fremragende men af uvisse årsager blev pillet ud, hvorfor Juventus slap fra opgøret med et 1-0-nederlag. I Torino tog Del Piero, Deschamps og co. revanche og gik videre med en 2-0-sejr.

 

Finalen spilles den 6. juni på Olympiastadion i det tyske hovedstad Berlin.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: