Kliniske Bayern cruiser mod CL-avancement

Med en sejr på 2-0 over AEK Athen skal meget gå galt for Bayern München, hvis holdet ikke skal gå videre

Bayern München har nået semifinalen i Champions League i fem ud af de seneste seks sæsoner. Og også i år er holdet godt på vej i den retning.

Onsdag aften hentede holdet en forventet sejr på 2-0 over AEK Athen og bragte sig op på ti point i gruppe E.

Det er to flere end Ajax, som samtidig spillede 1-1 mod Benfica i Portugal. Benfica har fire point på tredjepladsen, mens AEK er uden point.

Bayern München stillede som sædvanlig op med et væld af store stjerner, og den store angrebsprofil Robert Lewandowski skød Bayern på sejrskurs i det 31. minut.

På et straffespark begået mod ham selv fintede polakken målmanden til den ene side, mens han med stor sikkerhed smækkede bolden op i modsatte hjørne.

AEK havde held med at bryde Bayerns rytme, men grækerne kunne blot prale af et enkelt skud i første halvleg. Og det ramte ikke engang inden for målrammen.

Heller ikke i anden halvleg lykkedes det for det gæstende mandskab at finde vej til netmaskerne.

Det gjorde det til gengæld for Bayern München, og igen var Lewandowski afsenderen bag tyskernes scoring.

Et hjørnespark blev snittet til bageste stolpe, hvor angriberen stod klar til at pande 2-0-målet i nettet. Samme cifre endte kampen med.

Ajax kunne sende Benfica på randen af knockout i Portugal sideløbende med Bayerns hjemmesejr.

Til den opgave var den danske landsholdsspiller Lasse Schöne valgt, mens Rasmus Nissen Kristensen og Kasper Dolberg tog plads på bænken.

Benficas Jonas åbnede scoringen efter en halv time, mens Dusan Tadic sled sig til en udligning, da han skovlede bolden i kassen en time inde i kampen.

Dolberg blev sendt i aktion med et kvarter igen, men den danske landsholdsangriber kom ikke på tavlen for hollænderne.

1-1 var imidlertid også et fremragende resultat for Ajax, som med to kampe igen har fire point ned til Benfica.

United sænkede Juventus på fem magiske minutter

Real Madrid slagtede bundhold

Kæmpe fejldom var startskud til City-massakre

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.