Kollega kollapsede for øjnene af Werge under CL-finalen

Carsten Werge var øjenvidne, da den svenske kommentator Glenn Strömberg faldt om under CL-finalen

Carsten Werge var sjældent stille foran mikrofonen efter kollegaens kollaps. (Foto: Jens Panduro)
Carsten Werge var sjældent stille foran mikrofonen efter kollegaens kollaps. (Foto: Jens Panduro)

Der var masser af drama, da Real Madrid lørdag aften sikrede klubbens 11. Champions League-triumf efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Men løjerne på grønsværen, hvor Pepe filmede, som var han på vej til Hollywood, mens stjerner som Bale og Modric faldt omkuld med kramper, inden triumfen var i hus, kunne knapt måle sig med de begivenheder, som udspillede sig på kommentatorpladserne på San Siro i første halvleg af finalen.

Her var den tidligere svenske landsholdsstjerne - og klubkollega med danske Michael Manniche i Benfica - Glenn Strömberg godt i gang med at speake kampen for svensk Viasat, da den 56-årige ekspert fik et ildebefindende, der betød, at han måtte fragtes væk fra stadion og tilbage til sit hotel, mens kommentator-kollegaen Anders Bjuhr måtte tale resten af kampen hjem.

Her afgør Ronaldo finalen:

Glenn Strömberg fik et ildebefindende under CL-finalen. (Polfoto)
Glenn Strömberg fik et ildebefindende under CL-finalen. (Polfoto)

En af dem, der kunne følge dramaet på de svenske kommentator-pladser på tætteste hold var danske Carsten Werge, der speakede kampen sammen med Michael Laudrup.

Han fortæller, at den svenske kollegas ildebefindende gjorde det vanskeligt at fokusere på fodbolden.

- Vi sad jo lige ved siden af. Jeg tror, der var spillet ti minutter, da der pludselig opstod kaos ovre ved svenskerne. Jeg kan se, at Glenn, som jeg kender rigtig godt, kollapser. Det var skide varmt i Milano, så i første omgang troede jeg, at han var dehydreret, så jeg gik over med noget vand. Han havde det virkelig skidt, og hvis jeg skal være helt ærlig, så troede jeg, at han havde fået et slagtilfælde, fortæller Carsten Werge til Ekstra Bladet om de dramatiske minutter.

Se også: Ronaldo skød Real Madrid til CL-ekstase

Siden blev Strömberg fragtet tilbage til hotellet, mens de rystede kolleger skulle gennemføre transmissionen.

- Det var en temmelig ubehagelig oplevelse, der satte tingene en anelse i perspektiv i forhold til fodbolden. Jeg blev lidt rystet, det må jeg ærligt sige. Så jeg var nok lidt stille i fem minutter, men det har seerne nok ikke været kede af, lyder det slagfærdigt fra den danske kommentator, der er glad for, at det ikke var så alvorligt som først frygtet.

Fik madforgiftning
Siden har det nemlig vist sig, at der formentlig 'blot' var tale om en madforgiftning. Det bekræfter Strömberg overfor Aftonbladet efter, at han mandag havde været en tur forbi lægen hjemme i italienske Bergamo, hvor han har boet siden sin aktive karriere, som blev afsluttet i Atalanta.

- Nu er jeg jo ikke læge. Men både venner og familie har fortalt, at der i øjeblikket er en mavevirus, der huserer i området omkring Bergamo, der har lignende symptomer, forklarer han.

- Nu skal jeg holde fri et par dage, så jeg kan komme på benene igen. Det føles som om, det går fremad, siger han.

I februar fik 6'erens kommentator Peter Piil et ildebefindende, da han kommenterede opgøret West Ham-Liverpool i Premier League. Dengang måtte kollegerne hjemme i Danmark speake kampen færdig, da hverken Piil ellers hans rystede medkommentator Morten Bruun var i stand til det.

(Arkivfoto: Ekstra Bladet) Premier League - 2. jan. 2016 - kl. 14:43 Dansk kommentator fik ildebefindende under PL-kamp

Se også: Real Madrid-anfører hylder Zidane efter CL-triumf

Sevilla hentede deres tredje Europa League-titel i træk efter sejren over Liverpool. (Foto: AP) Sport og Spil Hemmeligheden bag den spanske succes: Derfor er de så overlegne

Sport og Spil Her er de 20 lækreste fodboldfruer på Instagram

Se alle Pepes skurkestreger:

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere