Kun tre tilbage: Harder og Cristiano som Europas bedste?

Ronaldo, Salah og Modric er de nominerede til sæsonens bedste i Europa. Pernille Harder er kandidat hos kvinderne, hvor der også kun er tre tilbage

Pernille Harder er blandt tre tilbageværende nominerede til 'årets spiller i Europa'. Foto: Lars Poulsen
Pernille Harder er blandt tre tilbageværende nominerede til 'årets spiller i Europa'. Foto: Lars Poulsen

Cristiano Ronaldo, Mohamed Salah eller Luka Modric.

En af de tre fodboldstjerner løber med titlen som Europas bedste spiller i sæsonen 2017/18.

Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, der har skåret ned til tre spillere, der kan få hæderen.

Typisk vejer præstationerne i Champions League højt, og i det billede er Ronaldo og Modric godt stillet, eftersom de i maj var med til at vinde turneringen for tredje sæson i træk med Real Madrid.

Siden er Ronaldo skiftet til Juventus.

Cristiano Ronaldo i Juventus-trøjen.  Foto: All Over
Cristiano Ronaldo i Juventus-trøjen. Foto: All Over
 

Salah tabte Champions League-finalen med Liverpool og måtte lade sig udskifte tidligt med en skade.

Præstationerne ved sommerens VM-slutrunde kommer formentlig også til at spille en stor rolle, når stemmerne skal fordeles. Her blev Modric kåret som turneringens bedste, da han førte Kroatien til sølv.

Champions League-trænerne og de udvalgte journalister med stemmeret har stemt tre franske verdensmestre ind i listens top-10.

Atlético Madrids Antoine Griezmann blev nummer fire, mens Kylian Mbappé fra Paris Saint-Germain og Real Madrids Raphael Varane tog sig af henholdsvis sjette- og ottendepladsen.

UEFA Årets Spiller - resten af top 10
4. Antoine Griezmann - 72 point
5. Lionel Messi - 55 point
6. Kylian Mbappé - 43 point
7. Kevin De Bruyne - 28 point
8. Raphaël Varane - 23 point
9. Eden Hazard - 15 point
10. Sergio Ramos - 12 point

Pernille Harder er blandt Europas tre bedste spillere. Foto: Lars Poulsen
Pernille Harder er blandt Europas tre bedste spillere. Foto: Lars Poulsen
 

På kvindesiden er danske Pernille Harder blandt de tre nominerede.

Wolfsburg-angriberen kæmper om hæderen med den norske angriber Ada Hegerberg og den defensive midtbanespiller Amandine Henry fra Frankrig, der begge spiller for franske Lyon.

Sidste sæsons Champions League-finale var netop et møde mellem Lyon og Wolfsburg, hvor Lyon vandt 4-1 efter forlænget spilletid.

De tre nominerede kom alle på scoringslisten med et mål i finalen.

Vinderne kåres, når der 30. august i Monaco trækkes lod til gruppespillet i Champions League.

Alle de øvrige nominerede kan ses nedenfor:

Årets bedste målmand
Alisson Becker
Gianluigi Buffon
Keyloer Navas

Årets bedste forsvarsspiller
Sergio Ramos
Raphäel Varane
Marcelo

Årets bedste midtbanespiller
Luka Modric
Toni Kroos
Kevin De Bruyne

Årets bedste angriber
Cristiano Ronaldo
Mohamed Salah
Lionel Messi

Årets bedste spiller (kvinder)
Pernille Harder
Ada Hegerberg
Amandine Henry

Årets spiller i Europa League
Diego Godin
Antoine Griezmann
Dimitry Payet

Se også: Skyder Nadim ned: Derfor stoppede jeg som landstræner!

Se også: Kostede 285 millioner: Nu skifter Ronaldos VM-makker klub igen

Se også: Hurtig succes: Cristiano scorer lynmål i Juventus-debut

Sport og Spil EM-kvindernes hemmeligheder: Flugt fra Taliban og holdfoto med Messi

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere