Lagde græs til historisk comeback: De skal afholde CL-finale i 2020

Atatürk Stadion i Istanbul skal lægge græs til Champions League-finalen i 2020. Liverpool vandt der i 2005

Liverpool løfter trofæet efter den vanvittige finale i 2005. Foto: Finn Frandsen/Polfoto.
Liverpool løfter trofæet efter den vanvittige finale i 2005. Foto: Finn Frandsen/Polfoto.

Finalen i Champions League i 2020 skal spilles på Atatürk Station i Tyrkiets hovedstad, Istanbul.

Det bekræfter UEFA-præsident Aleksander Ceferin på uefa.com.

Kampen bliver spillet den 30. maj 2020.

Det store stadion har plads til 76.000 tilskuere og lagde også græs til Champions League-finalen i 2005, hvor slaget stod mellem Liverpool og AC Milan.

Specielt Liverpool har gode minder fra Atatürk Stadion, hvor holdet leverede et historisk comeback og endte med at vinde det fornemme trofæ efter forlænget spilletid og straffespark.

Holdet var undervejs i den ordinære spilletid bagud med 0-3.

Lørdag spilles dette års finale i Champions League på det olympiske stadion i Ukraines hovedstad, Kijev. Her møder Liverpool og Real Madrid hinanden.

Næste år spilles finalen på Wanda Metropolitano i Madrid, som er hjemmebane for Atlético Madrid.

UEFA løftede også sløret for, at finalen i Europa League i 2020 skal spilles i den polske by Gdansk, og at kvindernes Champions League-finale i 2020 skal spilles i Østrigs hovedstad, Wien.

Romas midtbanespiller Radja Nainggolan i semifinalen mod Liverpool på stadion i Rom. Foto: AP Intl. fodbold - 23. maj. 2018 - kl. 13:51 Stjernen ikke udtaget til VM: Nu raser hele landet

Se også: Fyret i Bayern: Nu har toptræner fået nyt job

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere