Langer ud efter klubben: I er bange

Den brasilianske superstjerne og hans træner i Paris Saint-Germain lader ikke til at være helt enige efter tirsdagens nederlag til Dortmund

Neymar kom på tavlen for Paris Saint-Germain, da de tirsdag aften tabte med 2-1 til tyske Dortmund, hvor Erling Braut Haaland igen-igen stjal overskrifterne. Der var dog efterfølgende lidt drama i PSG, for klubbens træner, Thomas Tuchel, og en af de store stjerner var bestemt ikke enige om, hvad PSG's problem var.

- Vi har spillet dobbelt så mange kampe som Dortmund de seneste uger. Vi har skadesproblemer med nøglespillere, som mangler rytme. Man så det med Neymar, kom det fra Thomas Tuchel til den franske avis L'Equipe.

Det problem kunne dog ifølge netop Neymar nemt være løst. Han svarer nemlig sin træner igen og kommer med en slet skjult kritik af den franske storklub.

Der er stadig ikke harmoni i PSG. Foto: Ritzau Scanpix
Der er stadig ikke harmoni i PSG. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Det er svært, når man ikke har spillet i fire kampe i træk, siger Neymar ifølge AFP.

- Uheldigvis var det ikke mit valg, det var klubbens og lægernes valg. De tog beslutningen, som jeg ikke brød mig om, siger han.

Neymar er skuffet over, at klubben har virket bange for at bringe ham i spil.

- Vi har haft en masse diskussioner om det, fordi jeg ønskede at spille. Jeg følte mig godt tilpas, men klubben var bange, og i sidste ende gik det ud over mig, mener Neymar.

Efter nederlaget til Dortmund i den første af to kampe risikerer PSG at ryge ud i den første knockoutrunde for fjerde sæson i træk.

- Det var en hård kamp, men vi er nødt til at gøre, hvad vi kan i returkampen. At spille på hjemmebane er det bedste i verden, vi har 90 minutter til at gøre noget, siger Neymar.

Brasilianeren kan dog nå at blive spillet i form til returopgøret, som spilles i Paris den 11. marts, hvor Paris Saint-Germain altså skal forsøge at komme tilbage fra 1-2.

Erling Haaland bliver bare ved med at score. Han er nu den første teenager siden Kylian Mbappé. der scorer 10 CL-mål. Foto: Ritzau Scanpix Champions League Umætteligt målmonster: Haaland bomber igen

PSGs stjerner spillede 4-4 mod bundholdet. PASCAL ROSSIGNOL/Ritzau Scanpix Fransk fodbold Sidste sekund: Smider sejren i absurd comeback

Foto: MARKO DJURICA/RITZAU SACANPIX Fransk fodbold Neymar i natklub-brøler