Laudrup skærer igennem: Falliterklæring!

Der skal ikke bruges VAR til situationer, hvor en målmand muligvis går for tidligt på et straffespark, mener Michael Laudrup

Michael Laudrups VAR-udmelding kommer efter gårsdagens Champions League-kampe. Men hvem er favoritter til titlen? Og hvem bliver den store overraskelse? Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, kommer med sine forudsigelser for Champions League-sæsonen.

Champions League-sæsonen er i gang, og nok engang bliver dommerkendelser og VAR et hedt debatemne.

Dortmund fik tirsdag aften tilkendt et straffespark i storkampen mod Barcelona, og Marco Reus brændte efter en flot aktion af Barcelona-keeper Marc-André ter Stegen.

Ter Stegen vandt duellen med Marco Reus, men han tog sig også en frihed, som normalt koster omspark. Foto: John MacDougall/AFP/Ritzau Scanpix
Ter Stegen vandt duellen med Marco Reus, men han tog sig også en frihed, som normalt koster omspark. Foto: John MacDougall/AFP/Ritzau Scanpix
 

Men noget var galt.

Trods mange formaninger fra den rumænske dommer Ovidiu Hategan sneg tyskeren sig alligevel længere frem end tilladt, før Reus havde sparket.

Normalt udløser det omspark, men det blev ikke dømt.

Se også: 25 år siden for Laudrup: Den værste dag i mit liv

Michael Laudrup, som stod i studiet hos TV3+, var ret klar i spyttet, da han kommenterede situationen.

- Der er jo to ting i det her. Et er, om det skal dømmes om. Han har forladt stregen, så det burde det måske. Men det andet er, om VAR kommer ind her. Der vil jeg sige, at det skal det ikke. Du har to dommere, der står der. En målmand og en bold. Det er lidt en falliterklæring, hvis man skal bruge kameraerne også.

- Der står en dommer nede på mållinjen. Hvem bedre end ham kan se, om han er udenfor eller på stregen?

Kunne bare have scoret
Thomas Delaney, som er holdkammerat med Reus, følte, at Dortmund burde have vundet kampen, men ville ikke lægge for meget i straffesparkssituationen.

- Det var svært at se inde på banen. Jeg har hørt, at den slags er blevet dømt i England, men vi kunne også bare have scoret.

- Vi havde også andre chancer, siger Delaney til 3+.

Før ter Stegens redning havde Reus kun misset to straffespark igennem hele sin professionelle karriere.

Omvendt har den tyske keeper faktisk reddet fire af de seks straffespark, der er sparket mod ham i Champions League.

Her kan du læse et kæmpe interview med Laudrup, som udkom denne sommer:

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

 

Se også: Norsk målmonster stjæler showet

Wass kom i en uheldig hovedrolle, men slap med skrækken. Foto: Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix Champions League - 18. sep. 2019 - kl. 05:29 Danskere vækker opsigt i Champions League

Se også: Skræmmer mænd : - Sex er fundamentalt

106 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere