Legenden: 'Jeg holdt fest med masser af piger og scorede hattrick mod Barça'

Faustino Asprilla underholder med et tilbageblik på en af de legendariske Champions League-aftener

FC Barcelona tilhører en eksklusiv klike af storklubber, der i grove træk har domineret Champions League, siden turneringen tog over efter Mesterholdenes Europa Cup i 1992.

Den spanske storklub har alle dage kunne prale med store stjerner på holdkortet, men dermed ikke sagt, at de dermed har høstet succes år efter år.

1997-1998-sæsonen endte i total triumf i den hjemlige liga med endnu et mesterskab, og truppen talte verdensstjerner som Fernando Couto, Josep Guardiola, Luis Figo, Rivaldo, Sonny Anderson, Luis Enrique samt unge talenter som Carles Puyol og Xavi.

Men i Champions League gik alting galt.

De seks gruppekampe i efteråret var en lang nedtur for Louis van Gaals mandskab. De tabte sammenlagt 7-0 til Dynamo Kiev over to kampe - heriblandt voldsomme 4-0 på Camp Nou. Og så oplevede catalonierne at se Peter Møller rage et point til PSV Eindhoven, da de to klubber spillede 2-2. Danskerens scoring faldt med bare fire minutter igen af opgøret.

Men måske bedst i erindringen står den allerførste kamp i gruppespillet, hvor Barcelona var på besøg hos CL-debutanterne fra Newcastle United.

En kamp som det nordengelske hold vandt 3-2 på et hattrick af ustyrlige Faustino Asprilla.

Rafael van der Vaart med sin nuværende kone, håndboldspilleren Estavana Polman. Foto: Jon De Bont/All Over Press Kendte Drømmekasser: Van der Vaarts tre vigtigste scoringer

Luis Enrique og Luis Figo fik reduceret, men de kunne ikke få point med hjem. Og dermed var nedturen i gruppespillet begyndt.

I Newcastle står sejren stadig som et højdepunkt i en ellers flot historiebog, om end Asprilla må affinde sig med at blive husket som noget af en fuser, der tiltrak sig opmærksomhed uden for banen, stå i skyggen af Alan Shearer og Les Ferdinand samt danne makkerpar i sin anden og sidste sæson med Jon Dahl Tomasson, hvilket aldrig blev en succes.

Men hattricket mod Barcelona kan de ikke tage fra ham.

Og i ægte Asprilla-stil fortæller han ifølge Talksport til det seneste nummer af magasinet Four Four Two om kampen og om optakten...

- Jeg havde været afsted med landsholdet. Men i stedet for at rejse tilbage til Newcastle, tog jeg hjem til min ranch og holdt fest med en masse piger...Kenny Dalglish var rasende, siger Asprilla om sin daværende manager.

Newcastles fans går amok, da Asprilla scorer og scorer mod Barcelona. (Foto: All Over Press)
Newcastles fans går amok, da Asprilla scorer og scorer mod Barcelona. (Foto: All Over Press)
 

Det lugtede med andre ord af skideballe og en tur på tribunen, da FC Barcelona gæstede det nordengelske kort efter.

Men til Asprillas overraskelse skete det ikke.

I stedet var han med fra start. Ved siden af Jon Dahl i angrebet. Og så slog Asprilla til.

Først omsatte han sikkert et straffespark, der var begået mod ham selv efter 22 minutter. Siden fulgte hovedstødsperler efter 31 og 49 minutters spil - begge på oplæg fra Keith Gillespie i øvrigt.

- Jeg glemmer aldrig Newcastles fans, der sang mit navn. Jeg forstod ingenting, fordi det var på Geordie (nordengelsk dialekt, red.), men jeg kunne nu stadig fornemme, at de var ret glade, siger han.

Asprilla scorede aldrig siden i den stribede Newcastle-trøje og rejste 'hjem' til Parma, der også havde solgt ham til Newcastle, i januar 1998.

Han scorede 11 mål i 61 kampe for The Magpies.

Mignolet har i flere omgange været en særdeles udskældt mand i Liverpool. Foto: AP Sport og Spil Mølby: Nu rammer udskældte Mignolet skiven for Liverpool

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere