Leicester-boss fedtspiller: Vi er underdogs mod FCK

Ifølge Claudio Ranieri er både Porto, Club Brugge og FC København favoritter foran Leicester i gruppe G i CL

Claudio Ranieri (tv.) mener ikke, at de engelske mestre er favoritter mod FCK og resten af holdene i gruppe G. Foto: AP
Claudio Ranieri (tv.) mener ikke, at de engelske mestre er favoritter mod FCK og resten af holdene i gruppe G. Foto: AP
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Champions League

Leicester og Kasper Schmeichel er engelsk mester, men i europæisk klubfodbold har den engelske klub ikke stor erfaring.

Derfor fralægger Leicesters manager, Claudio Ranieri, sig da også favoritværdigheden, når det går løs i Champions Leagues gruppe G mod Porto, Club Brugge og FC København.

- Det bliver ikke nemt mod et stort mesterhold som Porto, ja som dem alle. Jeg er nysgerrig efter at se, hvordan mit hold præsterer.

- Endnu engang er vi underdogs, og derfor må vi kæmpe med alt. Jeg vil se mine spillere kæmpe mod de bedste i Europa. Alle hold i turneringen vil kæmpe som mesterhold, og vi skal give 100 procent for at gøre vores fans stolte, siger Claudio Ranieri til Leicesters hjemmeside.

Her fremhæver man, at Porto har vundet den fornemste europæiske klubturnering to gange, at Club Brugge var i finalen i 1978, og at FC København tidligere har deltaget i gruppespillet i Champions League.

Leicester-træner Claudio Ranieri nedtoner de engelske mestres chancer mod FCK og co. Foto: AP
Leicester-træner Claudio Ranieri nedtoner de engelske mestres chancer mod FCK og co. Foto: AP
 

Leicester overraskede de fleste i den forgangne sæson, da klubben blev engelsk mester og kvalificerede sig til Champions League, mens Leicester i den nye sæson blot har skrabet et enkelt point sammen i de to første kampe i Premier League.

- Sæsonen i fjor var fantastisk, men vi ved, vi har tre svære udekampe. Til gengæld ved jeg, at vi kan levere noget specielt på vores eget stadion.

- Vores fans fortjener muligheden for at se deres hold i Europa mod hold som Porto, Club Brugge og FC København, som er fantastiske europæiske hold. Det bliver svært, men vi går ind i turneringen for at vinde kampe, og vi ønsker meget at gå videre til knockoutrunden, siger Ranieri blandt andet.

Ståle jubler over Schmeichel-møde

Yes! Her er FCK's CL-drømmepulje

Leicester forlænger kontrakten med mestertræner

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+