Liverpool følger Atalanta og sejrer i FCM's gruppe

Et selvmål af Nicolás Tagliafico gjorde udslaget, da Liverpool slog Ajax 1-0 i Champions League

Nicolás Tagliafico scorede selvmål ti minutter før pausen og sørgede ufrivilligt for en Liverpool-sejr. Foto: Piroschka/Reuters
Nicolás Tagliafico scorede selvmål ti minutter før pausen og sørgede ufrivilligt for en Liverpool-sejr. Foto: Piroschka/Reuters

FC Midtjyllands Champions League-gruppe er delt i to efter første spillerunde. Samtidig med FC Midtjyllands nederlag til Atalanta onsdag aften vandt Liverpool nemlig 1-0 ude over Ajax.

Dermed har både Atalanta og Liverpool tre point efter de første kampe, mens FC Midtjylland og Ajax er placeret i bunden.

De engelske mestre skulle dog bruge en smule held for at kravle op i den gode ende af tabellen.

I Amsterdam blev et selvmål afgørende, da argentineren Nicolás Tagliafico skød i eget net i et forsøg på at cleare bolden med ti minutter til pause.

Liverpool stillede op til kampen uden forsvarsgeneralen Virgil van Dijk, som pådrog sig en slem knæskade i lørdagens Liverpool-derby mod Everton.

I hans fravær udgjorde Joe Gomez og Fabinho midterforsvaret, og sidstnævnte fik en hovedrolle sent i første halvleg.

Efter Tagliaficos selvmål var Fabinho på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, da han reddede Dusan Tadics lov over målmand Adrian på stregen og forhindrede en udligning.

Ajax havde flere gode muligheder, men marginalerne var ikke med hollænderne. Det viste sig blandt andet, da et flot spark fra Davy Klaassen ramte indersiden af stolpen og sprang tilbage i spil kort inde i anden halvleg.

Selv om Ajax sagtens kunne være taget fra opgøret med et eller flere mål på tavlen, kunne Liverpool også have lukket kampen med lidt mere koldblodighed.

I slutminutterne var det yderst tæt på, da først Georginio Wijnaldum og dernæst Takumi Minamino misbrugte store chancer mod det satsende Ajax-hold.

Den tidligere FC Nordsjælland-profil Mohammed Kudus startede på toppen for Ajax, men hans Champions League-debut blev kort. Allerede efter fem minutter røg han i græsset med en knæskade og udgik kort efter.

Det vides endnu ikke, om Kudus bliver klar til Ajax' næste Champions League-kamp. Den spilles allerede om seks dage ude mod Atalanta. Samtidig skal FC Midtjylland på besøg hos Liverpool.

Koldt på toppen: FCM hvidvasket
Komplet røvtur for dansk fodbold
Kæmpe drama: Real Madrid får skrækkelig start

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.