Lykkelig Ronaldo: Hvad mere kan jeg bede om?

Real Madrids portugisiske verdensstjerne kan se tilbage på en tæt på perfekt sæson, efter han igen vandt Champions League og med to finalescoringer gik forbi Messi på topscorerlisten

Ronaldo blev finalens store helt med to scoringer. Foto: AP
Ronaldo blev finalens store helt med to scoringer. Foto: AP

Han havde løftet trofæet to gange som Real Madrid-spiller, men det gjorde ikke glæden mindre.

Cristiano Ronaldo fuldbyrdede sit 'Champions League-hattrick' i Madrid-trøjen sent lørdag aften, da han i Cardiff førte an i Real Madrids nedslagtning af Juventus.

Italienerne var bedst før pausen, men i 2. halvleg blev de kørt over af den spanske hovedstadsklub, der scorede tre gange og sikrede sig en komfortabel 4-1-sejr.

Cristiano Roanldo scorede to gange mod Juve og smilede fra kind til kind, da han kort efter slutfløjt blev interviewet af Mediaset Premium.

- Det var en spektakulær afslutning på sæsonen med sejr i La Liga og i Champions League.

- Vi har sat endnu en rekord og er det første hold, der forsvarer Champions League-titlen, sagde Ronaldo, der med sine to finalemål gik forbi Lionel Messi og blev topscorer i Champions League.

Ronaldo jubler efter sin scoring til 3-1. Foto: AP
Ronaldo jubler efter sin scoring til 3-1. Foto: AP

Kun to mål satte han ind i gruppespillet, men i knockoutfasen gik han amok og lavede hele ti mål.

- Hvad mere kan jeg bede om? Jeg vil nu forsøge at få det meste ud af dette unikke øjeblik i min karriere og så forberede mig til landsholdsopgaver med Portugal, sagde Ronaldo, der qua sin flotte præstationer og mange mål i Champions Leagues afgørende fase må være favorit til at snuppe endnu en guldbold.

- Vi får se, sagde Ronaldo til Mediaset Premium, inden han fortsatte fejringen af Real Madrids 12. triumf i den fornemste europæiske turnering.

Cristiano Ronaldo får ikke lov at gå på ferie endnu. Han er med for Portugal, når Europamestrene senere på måneden deltager i Confederations Cup i Rusland.

Her løfter Real Madrid Champions League-pokalen:

De seneste ti Champions League-vindere

Her følger de seneste ti vindere af turneringen:

2017: Real Madrid-Juventus (4-1)
2016: Real Madrid-Atlético Madrid (6-4 i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid)
2015: FC Barcelona-Juventus (3-1)
2014: Real Madrid-Atlético Madrid (4-1)
2013: Bayern München-Borussia Dortmund (2-1)
2012: Chelsea-Bayern München (4-3 i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid)
2011: FC Barcelona-Manchester United (3-1)
2010: Inter-Bayern München (2-0)
2009: FC Barcelona-Manchester United (2-0)
2008: Manchester United-Chelsea (6-5 i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid)

Se også: Rekord-Ronaldo kvaste Juventus

Se også: Det er genialt det der: Se Mandzukics drømmemål

Se også: Agent: Zlatan ville ikke skifte til PSG

Se også: Mølby: Ronaldo vil overstråle alle i aften

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere