Lykkelig Ståle: Her er FCK's ukendte CL-modstander

FC København skal op imod de nordirske mestre Crusaders i anden runde af Champions League-kvalifikationen. Den lodtrækning er Ståle Solbakken mildest talt tilfreds med

FC København skal op imod de forsvarende, nordiske mestre Crusaders i anden runde af Champions League-kvalifikationen. Den lodtrækning mere end behager Ståle Solbakken (Foto: René Schütze)
FC København skal op imod de forsvarende, nordiske mestre Crusaders i anden runde af Champions League-kvalifikationen. Den lodtrækning mere end behager Ståle Solbakken (Foto: René Schütze)

Mandag middag blev der trukket lod til de indledende runder i Champions League-kvalifikationen. Og det betyder samtidig, at FC Københavns modstander til anden runde af kvalifikationen er fundet. Læs navnet på FCK's modstander grundigt. Gerne et par gange. For du har sikkert aldrig hørt om holdet før nu.

De danske løver skal op imod de nordiske mestre Crusaders. Et mandskab, der vandt ligatitlen i Nordirland med otte point ned til nummer to, Linfield.

Udsigten til at skulle møde Crusaders er ikke noget, der får FCK's manager, Ståle Solbakken, til at ryste i træningsdragten. Han er lykkeligt for at have undgået en stærk nation fra nord.

- Jeg er meget, meget glad for, at vi ikke skal møde de svenske mestre, Norrköping. De er midt i sæsonen og spiller på kunstgræs. Det ville vi ikke have været så glade for. Jeg kender absolut intet til Crusaders fra Nordirland. Men det er en lodtrækning, vi godt kan være tilfredse med, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

'De går til vaflerne'
Umiddelbart lyder det heller ikke som den sværeste lodtrækning i Champions League-historien for et dansk hold, men man gør nok klogt i ikke at undervurdere nordirerne. Det mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen.

- Vi kan selvfølgelig godt grine af Nordirland, men de har altså et hold med til EM, og det har Danmark ikke. Nordirerne spiller med hjertet, og der bliver gået til vaflerne. Men FC København er trods alt favoritter, siger Allan Olsen i Ekstra Bladets fodboldstudie.

Sportschefen vurderer, at københavnerne har 80 procents chance for avancement fra opgøret mod Crusaders.

Se også: Delaneys afløser: FCK henter EM-spiller

Allan Olsen hæfter sig samtidig ved, at danske hold har krammet på engelske, når det handler om europæisk spil. 

- Det er sådan, at danske hold gør det pænt mod britiske hold. Det så vi senest med Midtjylland mod Southampton i sidste sæson af Europa League. Crusaders kommer med noget energi og fightervilje, men det skal den gode fodbold trods alt kunne overvinde.

Ifølge sportschefen vil alt andet end en sejr være en fiasko for københavnerne.

- Det må ikke ske, og det ved FCK også godt. Derfor er der kun et krav: Og det er, at FCK går videre til næste runde, siger Allan Olsen.

Kampene afvikles 12.-13. juli med returkamp ugen efter. FC København lægger ud i Nordirland.

Se også: Stor ros: FCK-indkøb en af de bedste i tjekkisk fodbold

Se også: Det koster FCK’s Delaney-afløser

Herunder kan du se hele lodtrækningen til indledende runde i Champions League-kvalifikationen:

Lodtrækningen til første og anden runde i Champions League-kvalifikationen

Første runde (28.-29. juni og 5.-6. juli):

Flora Tallinn - Lincoln

The New Saints FC - Tre Penne

Valletta - B36 Tórshavn

Santa Coloma - Alashkert

 

Anden runde 12.-13 juni og 19.-20- juli):

Qarabağ - Dudelange

Hapoel Beer-Sheva - Sheriff

Olimpija Ljubljana - Trenčín

Salzburg - Liepāja

Vardar - GNK Dinamo

The New Saints FC/Tre Penne - APOEL

Zrinjski - Legia Warszawa

Ludogorets Razgrad - Mladost Podgorica

Dinamo Tbilisi - Santa Coloma/Alashkert

Žalgiris Vilnius - Astana

Skënderbeu - Ferencváros

BATE Borisov - SJK Seinäjoki

Valletta/B36 Tórshavn - Crvena zvezda

Rosenborg - IFK Norrköping

Dundalk - FH Hafnarfjördur

Flora Tallinn/Lincoln - Celtic

Crusaders - FC København

73 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere