Målmonsteret bomber Dortmund videre

Erling Braut Haaland blev dobbelt målscorer, da Dortmund spillede 2-2 hjemme mod Sevilla og vandt samlet 5-4

Erling Braut Haaland lykønskes efter sin 2-0-scoring. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Erling Braut Haaland lykønskes efter sin 2-0-scoring. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

For første gang i fire år er Borussia Dortmund klar til kvartfinalen i Champions League.

Avancementet blev sikret tirsdag aften, da hjemmekampen mod Europa League-vinderen Sevilla endte 2-2. Dermed er Dortmund videre med en samlet sejr på 5-4.

Akkurat som i det første opgør mellem holdene blev den norske målmaskine Erling Braut Haaland dobbelt målscorer for Dortmund, der havde Thomas Delaney med i hele opgøret.

Undervejs spillede også videodommersystemet VAR en rolle med kendelser, der faldt ud til hjemmeholdets fordel.

Sevilla udlignede først i det sidste minut af tillægstiden, men nåede alligevel at få skabt både panik og spænding frem til sidste fløjt.

De spanske gæster var rejst til Tyskland med visheden om, at holdet skulle score mindst to gange for at gå videre. Sevilla gik da også offensivt til værks fra første fløjt og havde flere kompetente afslutninger i kampens første minutter.

Gæsterne blev ved med at sidde på opgøret, og derfor var det ulogisk, at hjemmeholdet tog føringen efter 35 minutters spil. På det tidspunkt havde Dortmund intet haft at skyde med den modsatte vej.

Thomas Delaney var med til at sørge for en bolderobring højt på Sevillas banehalvdel, og øjeblikket efter kunne anfører Marco Reus spille målslugeren Erling Braut Haaland fri til en scoring.

Det var nordmandens 30. mål i sæsonen på tværs af alle turneringer.

I starten af anden halvleg blev 30 scoringer til 31 på bizar vis via VAR.

Først følte nordmanden sig snydt for et straffespark. Siden nåede han at mose sig igennem Sevilla-forsvaret og score, inden bolden røg ud af spil. Med VAR-assistance vurderede dommeren dog, at Haaland begik frispark ved scoringen, men at han skulle have haft straffespark ved den første sekvens.

Nordmanden brændte både straffesparket og returbolden på Sevilla-keeper Yassine Bounou. Men 22 sekunder senere blev spillet stoppet, da tv-billederne viste, at Bounou havde forladt målstregen før straffesparket, så der var omspark til Haaland.

Han sparkede samme sted, men denne gang sneg bolden sig ind. Haaland jublede vildt til irritation for flere Sevilla-spillere.

Inden spillet blev sat i gang igen, var der gået ti minutter af anden halvleg, selv om den oprindelige straffesparksforseelse blev begået halvandet minut efter pausen.

I det 67. minut fik Sevilla en livline til at komme tilbage i kampen. Unødvendigt begik Emre Can straffespark, og det omsatte Youssef En Nesyri via overliggeren.

Spanierne havde stadig brug for yderligere to mål for at fremtvinge forlænget spilletid, men fik kun et enkelt. Fem minutter inde i tillægstiden udlignede En Nesyri med et kraftfuldt hovedstød.

Minuttet efter var der kaos i Dortmunds felt, men tyskerne slap med skrækken.

Den er helt gal: Det dårligste i over 25 år

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær