At være træner i FC Barcelona kan være vanskeligt, men Lionel Messi gør det lidt lettere.
Den argentinske superstjerne viste igen-igen sin uomtvistelige verdensklasse, da Barça sendte Chelsea ud af Champions League.
Med to mål og en assist var han den store Barcelona-helt, og ude på bænken kunne træner Ernesto Valverde læne sig tilbage og bare nyde at have den lille 10’er på sit hold.
- At have Messi på holdet er en luksus. Det er så afgørende, at han i enhver situation kan skabe fare. Vores angrebsspil går igennem ham, og i enhver handling gør han det bedre, sagde Valverde efter den overbevisende sejr over London-klubben.
Også Chelsea-manager Antonio Conte måtte som alle andre på Camp Nou overgive sig til Lionel Messi.
- I aften og over de to kampe var Lionel Messi forskellen. Vi taler om den bedste spiller i verden. Vi skabte mange chancer, men de var meget kyniske.
- Vi taler om en spiller (Messi, red.), der hver eneste sæson scorer 60 mål. Vi taler ikke om en topspiller, men om en super-topspiller. Han gjorde forskellen, sagde italieneren om Messi, der scorede i alt tre mål og lagde op til det sidste i FC Barcelonas samlede 4-1-sejr.
Argentineren er nu oppe på 100 Champions League-scoringer, og selv om Cristiano Ronaldo er oppe på 117 mål, kan den 30-årige Barcelona-spiller glæde sig over, at han skulle bruge færre kampe, minutter og afslutninger på at nå milepælen.
Stakkels 'AC': Magiske Messi skrev historie
Spyttede pige i hovedet: Nu har TV3 fældet dom over fodbold-ekspert