Magtfuld fodbold-legende stiktosset: Jeg boykotter CL-finalen!

En af Europas mest magtfulde fodbold-bosser er fortsat rasende over dommer-kendelserne i CL-kvartfinalen i Madrid

Det er fast tradition, voldsomt elitært i sig selv, men tradition, at de største fodboldchefer i europæisk fodbold inviteres af UEFA til Champions League-finalen.

Og der er år efter år et væld af topbosser, der vip'er den i logen med buffet, vine og vigtige samtaler.

Men i år vil der være en færre end normalt.

Karl-Heinz Rummenigge kommer ikke til at overvære opgøret mellem Real Madrid og Juventus på Millennium Stadium 3. juni.

Han gider ikke. Der er sandsynligvis ret mange steder i verden, han hellere vil være end i selskab med UEFA's øvrige topbosser.

For Rummenigge husker stadig kvartfinalen i Madrid, hvor hans elskede Bayern München røg ud efter en skandale af en kamp, hvor kampens dommere igen og igen tog fejl.

Arturo Vidals udvisning sved på tyskerne, og det samme gjorde Cristiano Ronaldos to scoringer, der faldt i situationer, hvor portugiseren var offside.

Og derfor kommer Rummenigge ikke. Der kommer slet ikke nogen fra de femdobbelte vindere af turneringen.

- Jeg kommer definitivt ikke til at være der, fordi jeg ikke glemmer så hurtigt. Vi fik fem alvorlige dommerkendelser imod os. Fem totalt afgørende situationer. Jeg har aldrig været med til noget lignende i mine 40 år i fodbold, siger han til Süddeutsche Zeitung.

10.7524268f.jpg 

Rummenigge, der samtidig er formand for European Club Association (ECA), Divisionsforeningen for de største klubber i Europa, fortæller om tomrummet og den tiltagende apati i omklædningsrummet efter opgøret på Estadio Santiago Bernabéu.

- Jeg var i omklædningsrummet efter nederlaget til Real Madrid, og vi følte os alle magtesløse. Jeg er frustreret over måden, vi røg ud på. Holdet kæmpede heroisk i Madrid, siger han.

Grundet sin position i ECA vil Rummenigge være i Cardiff - men ikke på stadion. Cheftræner Carlo Ancelotti, der selv har stået i seks finaler i Mesterholdenes Europa Cup/Champions League som spiller og træner, kommer sandsynligvis heller ikke.

- Jeg ved, at fejl er en del af fodbolden. Men ikke så alvorlige fejl. Det må ikke ske på dette niveau. Jeg håber, der indføres brug af tv-teknologi så hurtigt som muligt, sagde den italienske toptræner efter nederlaget.

Bayern havde tabt det første opgør 2-1 i München men formåede at vinde returkampen i Madrid med samme cifre, hvorefter den gik i forlænget spilletid. Her lykkedes det Ronaldo at score to gange, mens Marco Asensio med sin scoring til 4-2 definitivt sendte tyskerne ud af turneringen.

Superliga-helt midt tragedien: Hjælper udslettet klub tilbage til livet

Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Se alle målene fra den vilde 4-2-kamp her

23 kommentarer
Vis kommentarer