Medie: Iniesta ude i to-tre uger

Barcelona må i den nære fremtid undvære både Messi og Iniesta. I CL-kampen mod Leverkusen pådrog Iniesta sig en lårskade, som kræver pause i op til tre uger, skriver spansk medie

Barcelona-spillere fejrer Luis Suarez' sejrsmål - og kan ærgre sig over, at endnu en vigtig spiller på holdet, nemlig Andres Iniesta, da var udgået med en skade. (Foto: AP).
Barcelona-spillere fejrer Luis Suarez' sejrsmål - og kan ærgre sig over, at endnu en vigtig spiller på holdet, nemlig Andres Iniesta, da var udgået med en skade. (Foto: AP).

Han lod sin frustration gå ud over en af de magelige lænestole på Barcelonas 'bænk', da han måtte lade sig udskifte i CL-opgøret mod Leverkusen, og det skyldtes givetvis, at Andrés Iniesta vidste, at smerten i låret ikke bare kan løbes væk.

Formentlig må han holde to-tre ugers pause nu, skriver den spanske nyhedsside Mundo Deportivo (Sportens Verden). Iniesta måtte efter en times spil - på et tidspunkt, da Barcelona var bagud - signalere til bænken, at han ikke kunne fortsætte.

Se også: Suarez redder Barcelona

Sportsavisen AS skriver under overskriften 'Rød alarm', at der er tale om en forstrækning, og at Barcelona nu for alvor har problemer, idet to af holdets kreative kræfter nu er parkeret på sidelinjen. Messi ventes først klar om et par måneder. Også Adriano, Vermaelen, Rafinha og Bravo er på skadeslisten i storklubben.

Se også: Casillas fik hævn over Mourinho

2 kommentarer
Vis kommentarer