Messi i historisk mål-krise: Er det forklaringen på nedturen?

Lionel Messi er en bleg udgave af sig selv. Den spanske radiostation Cadena Cope lancerede i går en mulig forklaring på argentinerens krise

FC Barcelona erude af Champions League: Er Messis målkrise forklaringen på nedturen? Ekstra Bladets Allan Olsen er i studiet

Barcelona-træner Luis Enrique indrømmede det efter Barcelonas kvartfinaleexit i går aftes. 'Vi er i krise'

2-0-nederlaget til Atletico Madrid sendte de forsvarende Champions League-mestre ud af turneringen, og lagt sammen med klubbens kvaler i ligaen, hvor begge Madrid-klubber nu atter nærmer sig Barcelonas førsteplads, så er det ikke den sjoveste tid at være Barcelona-fan på.

Selvom klubben stadig ligger lunt i svinget til mesterskabet, er bekymringerne begyndt at dukke op, ikke mindst når man ser på klubbens superstjerne Lionel Messi, der er inde i en historisk dårlig Barcelona-stime. Ovenpå kampen onsdag har han nu ikke scoret i de seneste fem Barca-opgør, hvilket aldrig tidligere er sket i hans karriere.

Onsdag aften var det helt grelt for den lille argentiner. I følge statistik-siden OptaFranz havde argentineren således ikke en eneste boldberøring i Atleticos målfelt i går, og det gør det immervæk sværere både at score og kreere farlige chancer, når det ikke er tilfældet.

Så nu er spekulationerne begyndt at gå. Hvorfor er Messi så skidt spillende for tiden? Den spanske radiostation Cadena Cope lancerede i går aftes en mulig forklaring på Messis historiske måltørke.

I følge radiostationen har argentineren slidt med muskelskader i flere uger, men alligevel har spillet kampe uden at slå til. Messi skulle angiveligt have været til en specialist i Italien, men altså tilsyneladende uden det store held.

Barcelona selv har benægtet historien og har blot konstateret, at Messi 'har det fint'. Spillet på banen kunne dog godt antyde noget andet...

Argentinerens generelle form fejler dog ikke noget. Her stopper han en Atletico-kontra med et fremragende returløb:

57 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere