Mirakler og vilde comebacks - derfor tror Liverpool stadig på det

Champions Leagues historie fortæller sit tydelige sprog: Både små og store hold har leveret utrolige comebacks, hvilket Liverpool-manager Jürgen Klopp kan finde trøst i inden aftenens brag på Anfield

Har Liverpool nogen chance for at levere miraklet? Og hvordan ser det ud mellem Tottenham og Ajax? Sportsjournalist Mads Glenn Wehlast følger op på første etape af semifinalerne i Champions League. Producer: Martin Lorentsen

De tabte 3-0 på Camp Nou i det første opgør.

De er uden Mohamed Salah og Roberto Firmino.

Og Lionel Messi er med hos gæsterne.

Hvis man sidder og er optimist på Liverpool FC's vegne inden semifinalen på Anfield tirsdag aften, så er man enten snotdum eller ualmindeligt optimistisk anlagt.

Men der er en grund til, at Ernesto Valverde, FC Barcelonas succestræner, ikke råber og skriger om finalen endnu. Han er af natur en velovervejet og forstandig mand, der ikke tager noget for givet. Han er klar over, at sorte katte har det med at krydse vejen på de underligste tidspunkter.

For han har ganske vist Lionel Messi til rådighed, men dels havde Liverpool i perioder godt styr på Barcelona i det første møde, dels er det Anfield, spanierne gæster. Ikke just det mest fremkommelige univers for en modstander i en Champions League-semifinale.

Og så ved Valverde, at større katastrofer/mirakler er indtruffet før i fodboldhistorien.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Solskjærs svendestykke

Romelu Lukaku blev helten, da United overraskende vandt 3-1 i Paris. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Romelu Lukaku blev helten, da United overraskende vandt 3-1 i Paris. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United-Paris Saint-Germain 3-3 samlet

Foråret 2019: Selvom Manchester United med Ole Gunnar Solskjær havde været noget nær flyvende i de første uger af 2019, var det alligevel svært for storholdet at tro på, at man kunne drage til Paris og spille sig videre efter 0-2 hjemme på Old Trafford i det første møde.

Men det kunne de. Også selvom de var hårdt plaget af skader.

Romelu Lukakus åbningsmål efter to minutter rystede PSG, der dog fik udlignet nogle minutter senere ved Juan Bernat. Lukaku scorede igen til 2-1 efter en halv times spil, og så var PSG rystet igen.

At man skulle helt hen til overtiden, før Marcus Rashford iskoldt scorede på straffespark, havde United-lejren nok været foruden. Ja, det havde franskmændene nok også.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ajax' ydmygelse af Real Madrid

Ajax' forår har været utroligt med sejre i både Madrid, Torino og London. Her ses spillerne juble efter triumfen i Madrid. Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Ajax' forår har været utroligt med sejre i både Madrid, Torino og London. Her ses spillerne juble efter triumfen i Madrid. Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Ajax-Real Madrid 5-3 samlet

Foråret 2019: Det har ikke været Real Madrids sæson, men 2-1-gevinsten i den første 1/8-finale på udebane over Ajax var medvirkende til, at spanierne trods alt fortsat nærede troen på, at man kunne vinde Champions League for fjerde gang i træk.

Alting gik imidlertid galt for Real på Bernabéu, hvor Hakim Ziyech og David Neres scorede indenfor de første 20 minutter. Da Dusan Tadic øgede til 3-0 i 2. halvleg, havde hjemmeholdets krævende fans svært ved at tro det.

Marco Asensios reducering med 20 minutter igen skabte fornyet håb, men kort efter masserede Lasse Schöne sit eminente frispark ind bag Thibaut Courtois, og sensationen var en kendsgerning.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det utrolige kollaps

Daniele De Rossi og Alessandro Florenzi jubler over en af de større sensationer i de seneste CL-sæsoner. Foto: Alessandro Bianchi/Reuters/Ritzau Scanpix
Daniele De Rossi og Alessandro Florenzi jubler over en af de større sensationer i de seneste CL-sæsoner. Foto: Alessandro Bianchi/Reuters/Ritzau Scanpix
 

AS Roma-FC Barcelona 4-4 samlet

Foråret 2018: Vejen mod semifinalen var pivåben for FC Barcelona i foråret 2018, efter man på Camp Nou havde udraderet AS Roma med 4-1. Italienerne havde ganske vist scoret et mål ti minutter før tid, men hvor mange hold slår stjernehæren fra Catalonien med tre mål?

Ja, det gjorde AS Roma så.

Hjemme på Stadio Olimpico leverede romerne et brag af en kamp, der blev sat effektivt i gang af Edin Dzeko, der ikke alene havde scoret det vitale mål i Barcelona, bosnieren åbnede målscoringen allerede efter seks minutter og fik sat gang i stadion.

Daniel De Rossi øgede på straffespark et lille kvarter efter pausen, og græske Kostas Manolas scorede det afgørende tredje mål og fik dermed gjort skaden god igen fra det første opgør, hvor han scorede selvmål.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vanviddet på Camp Nou

Cheftræner Luis Enrique omfavner Sergi Roberto efter sidste fløjt i den vanvittige CL-kamp. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Cheftræner Luis Enrique omfavner Sergi Roberto efter sidste fløjt i den vanvittige CL-kamp. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Barcelona-Paris Saint-Germain 6-5 samlet

Foråret 2017: Tag nu selvsamme Barcelona for to år siden.

8. marts mødte de hjemme Paris Saint-Germain i 1/8-finalen efter at have tabt 4-0 i Paris. Den stod 3-1 til spanierne, da kampen gik ind i det 88. minut.

Barcelona manglede stadig tre mål. Og tre mål fik de. Neymar til 4-1 på frispark og igen til 5-1 i 90. minut på straffespark.

Og gudhjælpemig om ikke Sergi Roberto af alle scorede det forløsende mål til 6-1 langt inde i overtiden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ronaldo smadrede Wolfsburg

Cristiano Ronaldo havde et drøn af en aften mod Wolfsburg. Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo havde et drøn af en aften mod Wolfsburg. Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Real Madrid-VfL Wolfsburg 3-2 samlet

Foråret 2016: De troede virkelig på det i VfL Wolfsburg, efter de overraskende og med virkelig godt spil havde slået Real Madrid hjemme 2-0 i den første kvartfinale. Tyskerne var med andre ord på vej mod en sensationel semifinale i mesterholdsturneringen.

Men på Bernabéu strålede Ronaldo.

Han scorede hattrick. De første to mål lige efter hinanden i 16. og 17. minut, inden han slog sejren fast et kvarters tid før sidste fløjt i en af hans nok bedste kampe for Real Madrid, hvilket ikke siger så lidt.

Wolfsburg må have glædet sig en anelse, da Real senere samme forår vandt turneringen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Portos mareridts-halvleg i München

Xabi Alonso scorede kampens sidste mål, da FC Porto blev udraderet i München. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Xabi Alonso scorede kampens sidste mål, da FC Porto blev udraderet i München. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayern München-FC Porto 7-4 samlet

Foråret 2015: Det er ikke spændende at være udehold på Estádio Do Dragão i Porto. Det fandt Bayern Münchens ellers så mægtige mandskab ud af i det første kvartfinaleopgør i 2015.

3-1 vandt portugiseren - blandt andet på to mål af Ricardo Quaresma.

Anderledes brutale var tyskerne at bide skeer med i returopgøret, hvor de med tre mål de første 27 minutter havde ændret magtbalancen.

Og de fortsatte ufortrødent. Således stod den hele 5-0 ved pausen, og det kunne være meget interessant at vide, hvad Julen Lopetegui sagde til sine portugisiske stjerner i omklædningsrummet.

De fik redet stormen af i 2. halvleg, og Jackson Martínez' reducering med mindre end 20 minutter igen skabte ligefrem fornyet tro på tingene.

Iván Marcanos udvisning i 87. minut og Xabi Alonsos scoring til 6-1 minuttet efter slukkede dog effektivt for den drøm.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Van Persie ustoppelig

Robin van Persie var i hopla på Old Trafford, da Olympiakos kom på besøg i Champions League. Foto: Peter Byrne/AP/Ritzau Scanpix
Robin van Persie var i hopla på Old Trafford, da Olympiakos kom på besøg i Champions League. Foto: Peter Byrne/AP/Ritzau Scanpix
 

Manchester United-Olympiakos 3-2 samlet

Foråret 2014: Manchester United var godt tilfreds med at trække græske Olympiakos i 1/8-finalen, men armene kom ned igen efter det første møde, som Olympiakos vandt 2-0 på mål af Alejandro Domínguez og Joel Campbell.

Hjemme på Old Trafford leverede især Robin van Persie dog varen for hjemmeholdet med et hattrick, der lige præcis rakte til at sende Olympiakos ud.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Milan kom til kort i Barcelona

Lionel Messi, Andres Iniesta og Sergio Busquets jubler i sejren over AC Milan. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Lionel Messi, Andres Iniesta og Sergio Busquets jubler i sejren over AC Milan. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
 

FC Barcelona-AC Milan 4-2 samlet

Foråret 2013: AC Milan var ikke længere den frygtede kæmpe, der havde domineret europæisk fodbold i årtier.

Men hjemme på San Siro lykkedes det alligevel at slå FC Barcelona 2-0 på mål af Kevin-Prince Boateng og Sulley Muntari.

På Camp Nou var festen dog hurtigt forbi.

Lionel Messi havde pudset støvlerne og førte an i 4-0-sejren og understregede, at det havde været en enlig blunder for catalonierne i Italien.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ivanovic blev helten i forlænget spilletid

David Luiz og Branislav Ivanovic appellerer for straffespark mod Napoli. Senere jublede forsvarsduoen over sidstnævntes sejrsmål. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
David Luiz og Branislav Ivanovic appellerer for straffespark mod Napoli. Senere jublede forsvarsduoen over sidstnævntes sejrsmål. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Chelsea FC-SSC Napoli 5-4 samlet

Foråret 2012: På vej mod triumfen i 2012 gik Chelseas vej over San Paolo i Napoli i 1/8-finalen. Her fik englænderne klø - 3-1 blandt andet på to scoringer af Edinson Cavani.

Men Chelsea var ikke slået. Hjemme på Stamford Bridge svarede de stærkt igen og vandt kampen med de samme cifre, hvorefter Branislav Ivanovic i den forlængede spilletid øgede til 4-1.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nedsmeltningen i La Coruña

Walter Pandiani satte gang i målfesten efter bare tre minutter. Foto: Stefano Rellandini/Reuters/Ritzau Scanpix
Walter Pandiani satte gang i målfesten efter bare tre minutter. Foto: Stefano Rellandini/Reuters/Ritzau Scanpix

Deportivo La Coruña-AC Milan 5-4 samlet

Foråret 2004: AC Milans 4-0-sejr på San Siro i det første opgør var stor, måske også for stor, når man tænker på, at Deportivo La Coruña var et pokkers godt hold, der bare havde været et skridt efter hele tiden.

Men det italienske hold var spækket med stjerner og i øvrigt forsvarende mester i turneringen, da de i returopgøret i kvartfinalen skulle holde stand på Riazor i Galicien.

Et hurtigt mål af Walter Pandiani samt yderligere scoringer af Juan Carlos Valerón og Albert Luque i 1. halvleg betød, at nerverne pludselig sad udenpå tøjet hos Milan-spillerne i 2. halvleg. Fran øgede til 4-0, og dermed røg Milan sensationelt ud.

Deportivo tabte siden semifinalen samlet til FC Porto, spillede tre gruppekampe året efter i turneringen og har ikke siden været med i Champions League.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Morientes' perfekte hævn

Jaroslav Plasil, Edouard Cissé, Flavio Roma, Jerome Rothen og Dado Prso jubler, da den samlede sejr over Real Madrid er en kendsgerning. Foto: Patrick Gardin/AP/Ritzau Scanpix
Jaroslav Plasil, Edouard Cissé, Flavio Roma, Jerome Rothen og Dado Prso jubler, da den samlede sejr over Real Madrid er en kendsgerning. Foto: Patrick Gardin/AP/Ritzau Scanpix

AS Monaco-Real Madrid 5-5 samlet

Foråret 2004: To dage inden Deportivos sejr viste AS Monaco, hvordan kagen skal skæres. Real Madrids stjernehær havde på Bernabéu vundet 4-2.

Fernando Morientes var før sæsonstart lejet ud fra Real til netop Monaco, og hér excellerede angriberen med en stribe mål. Især i Champions League, og især mod Real Madrid.

Det var Morientes, der kort før tid reducerede på Bernabéu til 4-2, og han scorede igen i returkampen, hvor monegaskerne hjemme vandt 3-1, hvilket lige præcis sendte dem i semifinalen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Måske det vildeste dobbelt-opgør i CL-historien

Frank de Boer, Phillip Cocu, Luis Figo, Rivaldo og Josep Guardiola jubler, da Chelsea bliver overvundet med 5-1 efter forlænget spilletid. Foto: Gustau Nacarino/Reuters/Ritzau Scanpix
Frank de Boer, Phillip Cocu, Luis Figo, Rivaldo og Josep Guardiola jubler, da Chelsea bliver overvundet med 5-1 efter forlænget spilletid. Foto: Gustau Nacarino/Reuters/Ritzau Scanpix
 

FC Barcelona-Chelsea FC 6-4 samlet

Foråret 2000: Englændernes debutsæson i Champions League havde allerede ført dem forbi Milan, Galatasaray, Hertha Berlin, Feyenoord, Marseille og Lazio, inden Barcelona ventede i kvartfinalen. Det var dengang, UEFA kørte med to gruppespil i turneringen.

Hjemme på Stamford Bridge leverede Gianfranco Zola og co. en regulær drømmekamp og vandt 3-1 på en scoring af den itailenske troldmand og to af norske Tore André Flo. Luis Figo fik reduceret, og det skulle vise sig afgørende.

For hjemme på Camp Nou dækkede Louis van Gaals tropper op til fest.

Rivaldo og Figo scorede de første to, så reducerede Flo, inden Dani scorede til 3-1 efter 83 minutter. Og så måtte de i forlænget spilletid. Her fortsatte målfesten. Først øgede Rivaldo på straffespark, inden Patrick Kluivert scorede til 5-1 efter 104 minutter.

Det formåede Chelsea trods alt ikke at komme tilbage fra.

Se også: Vanvittig scoring - uhyggelig spænding før sidste runde

Se også: Liverpool-chok inden Barcelona-brag: Stjerner er ude

Foto: Rafael Marchante/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 6. maj. 2019 - kl. 17:52 Rørt legende udskrevet: Har været meget heldig

Se også: Fanprotester presser fyringstruet Thorup

Juanito overfor Allan Simonsen. Foto: Colorsport/REX/Shutterstock Sport og Spil Da Real Madrid-legenden døde, sørgede de også i Barcelona

Michael Andersen fik lukket Camp Nou en formiddag til at lave optagelser til dokumentarfilmen...Privatfoto Sport og Spil Matchfixing, våbensmugling og bigami: Nu laver dansker film om Barca-legenden

Agostino Di Bartolomei inden Europa Cup-kampen mod FC Köln - og Stefan Engels i hvidt. Foto: All Over Press Sport og Spil Roma-chefens totale nedtur: Tabte til Liverpool og begik selvmord

20 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere