Mistænkeligt billetsalg hos FCM: Nu er det undersøgt

FC Midtjylland oplevede et mistænkeligt billetsalg gratis kamp mod FC Astana 1. august

Der var mistanke om, at Brøndby-fans forsøgte at få billetter til opgøret. Det viste sig ikke at være tilfældet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Der var mistanke om, at Brøndby-fans forsøgte at få billetter til opgøret. Det viste sig ikke at være tilfældet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Artiklen er opdateret med FC Midtjyllands undersøgelse -

FC Midtjylland spiller i eftermiddag dansk tid det første opgør mod FC Astana i anden kvalifikationsrunde til Champions League, og der er returkamp i Herning på næste onsdag. FC Midtjylland har til det opgør varslet gratis entré og håber dermed på fuldt hus.

FC Midtjylland har dog været udfordret i processen, og på et tidspunkt måtte klubben lukke ned for online-billetsalget. Dette skyldes, at man registrerede mistænkeligheder, og man ville undersøge, om der var folk fra Brøndby, der havde skaffet billetter.

- Jeg aner ikke, om de vil komme til opgøret eller bare tage dem og blive væk, så der bliver mindre opbakning på lægterne. Vi har besluttet ikke at gøre mere ved sagen, sagde Morten Andreasen, der er marketingschef i FC Midtjylland, til Herning Folkeblad.

Efter grundig gennemgang hos FC Midtjylland har man fundet ud af, at der ikke var nogen grund til bekymring.

– Vi følger altid vores billetsalg tæt, og der opstod på et tidspunkt en mistanke om, at de gratis billetter havnede i hænderne på folk, som ikke holder med FC Midtjylland. Derfor undersøgte vores billetansvarlige sagen til bunds, og mistanken viser sig heldigvis at være ubegrundet, slår FC Midtjyllands marketingchef fast på klubbens hjememside.

Marketingchefen understreger over for FC Midtjyllands fans, at der bestemt ikke er udsolgt til opgøret mod FC Astana, og han opfordrer alle til at møde op til kampen, der kan sikre de danske mestre avancement i verdens fornemste klubturnering.

Der er kampstart på MCH Arena 1. august klokken 19.00.

Se også: Zorniger kæmpede forgæves: Advarede Brøndby-stjerne mod stort skifte

Se også: Roma bekræfter: FCK-keeper er ankommet

Se også: Ståle afslører: Kvist er færdig som anfører

115 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere