Mourinho med overraskende hyldest

Liverpools indsats mod FC Barcelona var ifølge José Mourinho et spejl på Jürgen Klopps indsats som træner. Portugiseren håber, at det endelig lykkes Liverpool-manageren at vinde Champions League

Fodboldstatistiker Benjamin Leander sætter ord på den sensation, som Liverpool leverede i går. Producer: Lasse Mehrfeld Brøndal

Det var Wijnaldum og Origi, der scorede målene, men manden bag Liverpools Champions League-mirakel sad ude på bænken.

I hvert fald hvis man skal tro José Mourinho.

Den for tiden arbejdsløse portugisiske træner var efter ’The Reds’ mageløse 4-0-sejr over FC Barcelona ude med de helt store roser til sin tyske kollega.

- Jeg regnede ikke med det (at Liverpool ville komme tilbage, red.). Jeg sagde, at hvis det er muligt, så er Anfield et af stederne, hvor det umulige kan gøres muligt.

- Men jeg må sige, at det her comeback har ét navn: Jürgen, sagde José Mourinho, der arbejder som ekspert på BeIN Sports.

- Det handler ikke om taktik og absolut ikke om filosofi. Det handler om hjerte og sjæl og en fantastisk empati, som han har skabt med denne gruppe spillere, fortsatte José Mourinho, der mener, at Liverpools indsats mod de spanske mestre var et spejl på Jürgen Klopps indsats som træner:

- Jeg synes, at det hele handler om ham. Det spejler hans personlighed: ikke at give op, kampånd og at give alt hele tiden.

- Han beklager sig ikke over, at han mangler en spiller. Han klager ikke over, at de spiller 50 eller 60 kampe på en sæson.

- Andre trænere i andre ligaer piber og siger, at deres spillere har for mange kampe, når de spiller 30 eller 35. Alt handler om Jürgens personlighed.

Også Klopp havde svært ved at forstå, hvad der foregik på Anfield. Tyskeren er nu klar til sin tredje Champions League-finale. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Også Klopp havde svært ved at forstå, hvad der foregik på Anfield. Tyskeren er nu klar til sin tredje Champions League-finale. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Liverpool er efter det storslåede comeback klar til Champions League-finalen endnu en gang.

Modstanderen bliver enten Ajax eller Tottenham, der onsdag aften mødes i Amsterdam. For Jürgen Klopp vil det være den tredje Champions League-finale.

I 2013 tabte han med Dortmund til Bayern München, mens hans Liverpool i sidste års finale blev besejret af Real Madrid.

Nu krydser José Mourinho fingre for, at det bliver alle gode gange tre for tyskeren:

- Jeg håber, at Jürgen endelig vinder Champions League.

Ter Stegen og Barcelona har al god grund til at ærgre sig dagen derpå. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 8. maj. 2019 - kl. 08:29 Medier amok: - Den største ydmygelse i historien

Donny van de Beek scorede kampens eneste mål, da Ajax vandt den første kamp med 1-0. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix. Champions League - 8. maj. 2019 - kl. 11:27 Pjækkede fra træning for at se CL-brag: Nu er han fyret

Sport og Spil Superligaen Indefra: Komet kan gå i Laudrups fodspor

FCK har netop vundet klubbens 13. mesterskab. Nu skal københavnerne kæmpe for at holde fast i Robert Skov - og for at komme i Champions League. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sådan er Ståles transferplan

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere