Annonce:
Annonce:

Napoli ordner Lindstrøm og co.

Victor Osimhen og Giovanni Di Lorenzo scorede, da Napoli vandt 2-0 ude over Jesper Lindstrøms Frankfurt

Frankfurts passionerede fans diskede op med et stort lysshow forud for det første fløjt i tirsdagens Champions League-ottendedelsfinale. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Frankfurts passionerede fans diskede op med et stort lysshow forud for det første fløjt i tirsdagens Champions League-ottendedelsfinale. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Napoli har sat en sikker kurs mod kvartfinalerne i Champions League.

Tirsdag aften vandt Serie A's tophold med 2-0 ude over Eintracht Frankfurt i den første af to ottendedelsfinaler og har dermed alle trumfer på hånden inden returkampen 15. marts.

Skarpretteren Victor Osimhen og anfører Giovanni Di Lorenzo scorede på hver sin side af pausen.

Hjemmeholdets Randal Kolo Muani blev udvist ved stillingen 1-0 til Napoli.

Jesper Lindstrøm var som vanligt at finde i tyskernes startopstilling, men den danske tekniker fik ikke sat et aftryk hos Frankfurt i de 69 minutter, han var på banen.

I lighed med holdkammeraterne havde Lindstrøm svært ved at åbne de løbestærke og kløgtige napolitaneres defensiv.

Opgøret var chancefattigt i de første 34 minutter, før gæsterne fik sat ild i kampen med en hæsblæsende afslutning på første halvleg.

Annonce:

Først sparkede Hirving Lozano på stolpen fra nært hold, og få sekunder efter begik Frankfurt-stopperen Tuta et klodset straffespark på Victor Osimhen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Napoli-spillerne jubler efter 2-0-scoringen. Foto: Michael Probst/Ritzau Scanpix
Napoli-spillerne jubler efter 2-0-scoringen. Foto: Michael Probst/Ritzau Scanpix
 

Det skulle kometen Khvicha Kvaratskhelia tage sig af, men georgierens spark blev læst af Kevin Trapp.

Mindre end en håndfuld minutter senere tog Napoli så alligevel føringen, da Victor Osimhen styrede Lozanos indlæg i mål fra nært hold.

Bolden var dårligt givet op, før Osimhen atter fik bolden i nettet efter samme opskrift, men denne gang var nigerianeren offside, så det blev ved 1-0 til syditalienerne efter første halvleg.

Hjemmeholdet gav sig selv yderligere problemer 12 minutter efter sidebyttet.

Den franske VM-angriber Randal Kolo Muani mistimede et indgreb og trampede på Andre Anguissas skinneben. Den aktion medførte en straksbillet til omklædningsrummet.

Det tog mindre end ti minutter for gæsterne at udnytte. Fra kanten af feltet lagde anfører Giovanni Di Lorenzo bolden fladt i det lange hjørne efter et elegant hæloplæg af Kvaratskhelia.

Det handlede kun for hjemmeholdet om at begrænse skaderne. Som led i de bestræbelser blev Jesper Lindstrøm pillet ud.

Selv om Frankfurt undgik at indkassere flere mål, venter der stadig en yderst vanskelig opgave i returkampen om tre uger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: