Neymar amok efter CL-exit: En skændsel

Den brasilianske stjerne Neymar rasede på dommerne, efter det VAR-straffe, der kostede PSG exit fra Champions League i overtiden

Hør meget mere om reaktionerne her. Producer: Martin Lorentsen

Neymar er rasende. Eller det var han i hvert fald onsdag aften.

Den skadede brasilianske superstar sad på tilskuerpladserne på Parc de Princes og så måbende til, da holdkammeraterne fra Paris Saint-Germain satte en 2-0-føring fra første kamp over styr mod Manchester United i returkampen.

Ole Gunnar Solskjærs tropper slog det sidste søm i PSG-kisten på Marcus Rashfords overtids-scoring på straffespark til 3-1, og det fik Neymar til at reagere.

Neymar jr. fulgte med rædsel kampen sammen med Neymar sr. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Neymar jr. fulgte med rædsel kampen sammen med Neymar sr. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

På sin Instagram-story gav han sit besyv med på VAR-kendelsen, efter at Diogo Dalots skud ramte Presnel Kimpembe på armen.

'Det her er en skændsel.'

'De lader fire mænd, der ikke forstår fodbold, se på slowmotion-optagelser. Det sker bare ikke!

'Hvordan kan han (Kimpembe, red.) strække armen ud, når han har den på ryggen!

'Hold nu kæft, hvad fanden sker der?'

Dommer Damir Skomina ser den omdiskuterede episode igen - og dømmer dereefter straffespark til Manchester United. Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix
Dommer Damir Skomina ser den omdiskuterede episode igen - og dømmer dereefter straffespark til Manchester United. Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Brasilianeren, der havde håbet at være klar til en eventuel kvartfinale i starten af april, må nu i stedet indstille sig på at skulle vende tilbage til udelukkende hjemlige kampe.

Hvis han vender tilbage til spillerunden 13. april, kan han nå at være med til de sidste syv spillerunder i Ligue 1, som PSG fører komfortabelt med 17 point og en kamp i hånden ned til Lille på andenpladsen.

Parisisk VAR-ridt: United gør det umulige

PSG-træner lamslået efter vild CL-exit