36-årige Stéphanie Frappart skriver verdenshistorie på onsdag.
Den franske dommer bliver nemlig der den første kvinde i verdenshistorien, der dømmer en champions League-kamp med mandlige spillere. Det har UEFA bekræftet mandag.
Frappart skal stå i spidsen for opgøret mellem Juventus og Dinamo Kiev på Allianz Stadium i Torino.
De to hold er at finde i Gruppe G, hvor Barcelona og Juventus allerede er sikret avancement, men fortsat har gruppens førsteplads at kæmpe for.
Dinamo Kiev deler sidstepladsen i gruppen med ungarske Ferencvaros med hvem de skal konkurrere om gruppens tredjeplads, der sikrer en plads i Europa League.
Stéphanie Frappart kommer med en vis ballast fra store kampe med mandlige spillere. således blev hun sidste år den første kvindelige dommer i den franske Ligue 1, mens hun senere på året dømte Super Cup-finalen mellem Liverpool og Chelsea.
I år fik hun så debut i Europa League, mens hun altså onsdag træder ind på den største scene for klubhold.
Hylder hende efter historisk indsats