Nye kamptidspunkter og ændringer i kvalifikationen har allerede været fremme som en del af ændringerne forud for de kommende tre sæsoners Champions League, og nu løfter UEFA sløret for endnu et par bemærkelsesværdige tiltag.
Fremover vil det for eksempel være tilladt at bruge en fjerde udskiftning fra ottendedelsfinalen og frem til finalen, hvis den afgørende kamp skulle gå i forlænget spilletid. En ny regel, som allerede er implementeret i eksempelvis den engelske FA Cup.
Samtidig vil finalisterne i Champions League og Europa League fremover kunne inkludere 23 spillere i deres trup og dermed 12 udskiftere mod de syv, som hidtil har været grænsen. Det gælder dog udelukkende for finalerne.
Klubber kan købe løs i januar
Sidst, men ikke mindst, så tillader UEFA fremover, at klubberne må tilføje tre nye spillere til deres trup i Champions League eller Europa League efter gruppespillet uden nogen restriktioner, som det formuleres.
Det betyder i al sin enkelthed, at en spiller ikke længere er spærret for en ny klub, hvis han tidligere på sæsonen har repræsenteret en anden klub i samme turnering.
Klubberne kan dermed roligt gå amok i januars transfervindue uden at frygte for, om millionindkøbene nu også er spilleberettigede i de europæiske turneringer.
Ændringerne træder i kraft allerede fra den kommende sæson.
Nye kamptidspunkter
De nye regler følger altså i halen på de ændringer, der blev annonceret i slutningen af februar.
Der afslørede UEFA, at det ellers så traditionelle kamptidspunkt 20:45 sløjfes, og at man i stedet vil operere med to faste kick off-tider; 18:55 og 21:00.
To gruppekampe tirsdag og onsdag skal spilles 18:55, mens resten af gruppekampene og samtlige knock out-kampe skal spilles 21:00.
De forestående ændringer i kvalifikationen får også konsekvenser for danske klubber. Det kan du mere om her:
TV-bombe: Farvel til Champions League - som vi kender den
Først røg de i Formel 1 - nu vil Sverige forbyde disse piger
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.