Ny Champions League-vært: Kun én dårlig ting ved jobbet

Peter Grønborg er ydmyg omkring sit nye job som Champions League-vært, og han joker med, at han og Luna Christofi har aftalt, at alt nu handler om Barcelona og Real Madrid

Peter Grønborg læste Ekstra Bladet, da han skulle forberede sig til kommentatorjobbet i starten af årtusindet (Foto: Lars Poulsen)
Peter Grønborg læste Ekstra Bladet, da han skulle forberede sig til kommentatorjobbet i starten af årtusindet (Foto: Lars Poulsen)

Når Champions League starter op igen efter sommerferien, så bliver det ikke med Jes Dorph som vært på TV3 SPORT. Søndag blev det definitivt, at Peter Grønborg bliver sportskanalens nye vært på Europas fineste klubturnering.

- Man kan forvente, at jeg går meget ydmygt til opgaven. Champions League er det største, og det kan ikke sammenlignes med noget andet, og det skal behandles derefter. Jeg vil gøre mit absolut bedste, siger Grønborg til Ekstra Bladet.

Med Grønborg får TV3 SPORT en Champions League-vært, der elsker turneringen.

- Jeg har altid fulgt rigtig meget med i Champions League. Det eneste negative er så, at jeg ikke får set mine venner på samme måde som tidligere, siger Grønborg.

- Vi har været en kreds af venner, som siden Champions League startede har brugt det som en ramme til at mødes, siger Grønborg.

- Man kan sige, at nu mister jeg drengeaftenen med gutterne, men nu skal jeg sidde sammen med nogle andre gutter, og jeg håber, at det bliver lige så hyggeligt, siger Grønborg.

Jes Dorphs afløser er fundet (Foto: Thomas Sjørup) Champions League - 1. mar. 2015 - kl. 12:17 Dorph-afløser jubler: Det er et drømmejob

Mange vil måske gerne vide, hvad Grønborg vil gøre anderledes som vært, men det ønsker Grønborg ikke at gå ind i.

- Jes Dorph var god til at være Jes Dorph, og jeg håber, at jeg er god til at være Peter Grønborg, siger Grønborg.

- Så vidt jeg husker, så er det spansk fodbold, dit hjerte brænder mest for, er det ikke rigtigt?

- Jo, jeg har boet og arbejdet i Spanien, og jeg har stor kærlighed til spansk fodbold, siger Grønborg.

Hvad synes danskerne om Jes Dorph som vært på Champions League? TV - 16. dec. 2014 - kl. 13:46 TV: Her er danskernes dom over Jes Dorph

- Men oprindeligt var det jo engelsk fodbold, der lagde grunden til interessen for fodbold, og lige nu er Premier League jo en meget mere interessant liga, fordi der er mange uspændende kampe i Spanien, hvor de bedste hold er for dominerende, siger Grønborg.

- Omvendt så taber de engelske klubber altid mod de spanske i Champions League, siger Grønborg.

Peter Grønborg har tidligere interviewet den svenske legende Niels Liedholm til Politiken (Foto: Zoltan Nagy)
Peter Grønborg har tidligere interviewet den svenske legende Niels Liedholm til Politiken (Foto: Zoltan Nagy)
 

Du kommer jo til at arbejde sammen med Luna Christofi. Kommer vi til at se et øget fokus på Barcelona og Real Madrid?

- Ja, jeg har aftalt med Luna, det kun kommer til handle om Barcelona og Real Madrid...Nej, glem det. Champions League er jo så fantastisk, at det giver sig selv, hvem vi taler om. Dortmund og Bayern er fantastiske, og United var det for nogle år siden, siger Grønborg.

Se også: TV3 om mulig Dorph-afløser: Er en dygtig vært

Grønborg har kommenteret spansk fodbold for TV Danmark i starten af årtusindet, og som vært på TV2 Nyhederne var han også nede og dække VM i Brasilien. Her er det blevet bemærket, at Grønborg er særlig god til at rulle med de spanske r'er.

- Det kommer helt af sig selv, og når man snakker om spansk fodbold, så skal man kunne rulle, griner Grønborg.

- Jeg kan huske din debut som kommentator oppe på Færøerne tilbage i 2000. Der var der noget med en dommer, som du konsekvent kaldte 'Noreg', men det viste sig, at det bare betød Norge på færøsk - og altså var landet, han kom fra. Håber du på en bedre debut denne gang?

- Hehe, jeg satser på ikke at lave så store fejl. Men det var jo mere sjovt end pinligt. Det var Olsens og Laudrups første kamp som landstrænere, og selvfølgelig var det vigtigt, hvad dommeren hed, men det var altså en detalje, siger Grønborg.

Jes Dorph-Petersen ønskede ikke at fortsætte hos TV3, og det var heldigt, for Viasat havde heller ikke i sinde at forlænge værtens kontrakt. (Foto: Thomas Sjørup) Champions League - 17. dec. 2014 - kl. 06:24 Sandheden om bruddet: TV3 ville af med Jes Dorph

- Det var jo min debut, og der var ikke meget, jeg ikke kunne have svaret på. Jeg kunne fortælle historier om færøske spillere, der havde solgt et bageri for at spille i den norske 2. division, men jeg var lidt nervøs, husker Grønborg her næsten 15 år efter.

Peter Grønborg er tidligere journalist på Politiken (Foto: Jakob Carlsen)
Peter Grønborg er tidligere journalist på Politiken (Foto: Jakob Carlsen)
 

Til efteråret går det løs igen, og Grønborg har respekt for opgaven.

- Jeg har lavet fodbold-tv i seks-syv år, og hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at man skal være optimalt forberedt. Skal det være brugbart for seerne, så er det alfa og omega at være velorienteret, siger Grønborg.

Jes Dorphs brud med Viasat overrasker kollegaen Preben Elkjær. (Arkivfoto: Thomas Sjørup) Champions League - 16. dec. 2014 - kl. 17:18 Preben Elkjær: Dorph var ikke fejlcastet

Grønborg fortæller, at han ikke er typen, der kan lire af, hvem der har vundet turneringen siden 1992 og heller ikke kan startsopstillingerne på Liverpools mandskab i 1982.

- Men jeg vil forberede mig grundigt til alle opgaver, og det er jeg sikker på, at alle værter gør, siger Grønborg.

Grønborg understreger, at han glæder sig til sit nye job, men han kalder det også vemodigt at træde ud af TV2, hvor han har været siden 2006.

Se Jes Dorph falde i søvn under Champions League-kamp:

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere