Ny mareridtskamp: Verdens dyreste får på puklen igen

PSG's David Luiz lavede for anden Barca-kamp i træk en kæmpe fejl - og det får brasilianeren i den grad at høre for

450 millioner kroner.

Nej, David Luiz er ikke en hvilken som helst forsvarsspiller. Brasilianeren blev nemlig den dyreste en af slagsen, da PSG i sommer købte ham i Chelsea for en kæmpe sum.

Mange fodboldfans mener, at Chelsea har lavet et af de bedste salg længe set, da Luiz i deres øjne ikke er i nærheden af at være så mange millioner værd.

Og hvis man kigger brasilianerens seneste kampe igennem,, kan man måske godt forstå Luiz-skeptikernes.

For seks dage siden i det første kvartfinale-opgør mod Barcelona blev David Luiz i den grad kørt rundt i manegen af Barcas Luis Suarez, der lavede en god gammeldags tunnel på brasilianeren forud for begge sine mål.

Især den sidste situation så David Luiz ikke alt for god i, da han satsede unødvendigt som bagerste mand.

Og i gårsdagens anden og afgørende kamp på Camp Nou viste David Luiz igen en svag forsvarsside.

Efter en halv times spil, hvor Barcelona allerede havde bragt sig foran på 1-0, stod Dani Alves og driblede i højre side af PSG's felt. Umiddelbart var der ikke fare på færde, da det kun var Neymar, der var i feltet blandt flere franske spillere.

Men situationen udviklede sig til et mareridt for PSG - og især David Luiz - der helt unødvendigt valgte at træde et skridt frem på Alves' indlæg - og så kunne en pludselig fri Neymar heade 2-0-føringen ind.

Se også: Ydmyget af Suarez: Her er de sjoveste Luiz-drillerier

Luiz blev da også heftigt kritiseret efter den 'børnefejl'. Blandt andet er den tidligere topspiller Roy Keane på engelsk tv.

- For at være helt ærlig, så har jeg faktisk lidt ondt af ham. Det virker som om, at han er helt væk. Og det ser ud som om, at han ikke aner, hvad han har gang i, sagde Keane til Sky Sports.

Den tidligere Manchester United-spiller var bestemt ikke den eneste, der var ude med kritik af den ustabile brasilianer.

Se bare nogle af disse udvalge tweets, hvor flere seere var ude med riven efter Luiz.

- På en normal planet ville David Luiz aldrig blive vurderet som verdensklasse efter de to kampe mod os.

- Jeg ville sige, at David Luiz havde en mareridtskamp, men det er faktisk ret normalt for ham.

Prøver at forstå, hvordan det er muligt, at David Luiz er en professionel fodboldspiller.

Jose Mourinho har vundet mesterskaber, pokalfinaler og Champions League to gange. Men den største præstation må være salget af David Luiz for 50 millioner pund.

På trods af sine store fejl  og skuffelsen over at ryge ud, var David Luiz dog mand nok til at stille op til interviews efter kampen - noget som flere af hans holdkammerater ikke orkede.

- Barcelona var bare bedre over to kampe - vi nåede ikke op på deres niveau. De kontrollerede begge opgør og fortjente at gå videre. Suarez og Neymar har også været fantastiske og ved, hvordan de skal spille med Barca-filosofien, sagde Luiz efter kampen.

Det er syvende gang på otte år, at Barcelona når semifinalen i Champions League.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere