Overrasket? Her er årets CL-hold - uden verdens bedste

TV3's fodboldeksperter har gjort status på Champions League-sæsonen og har udvalgt de 11 bedste spillere - med en overraskelse af de store

Da FC Barcelona lørdag aften kunne hæve Champions League-trofæet over hovedet på det olympiske stadion i Berlin, markerede det samtidig afslutningen på en fantastisk sæson, som har budt på mange flotte præstationer.

Og efter en afslutning på en turnering, er det næsten kutyme at lave et sæsonens hold for at gøre status på Champions Leagues allerbedste individuelle indsatser.

Sådan et har TV3 Sports fodboldeksperter Preben Elkjær og Jesper Grønkjær også taget sig tid til at lave.

Holdet, som de to tidligere landsholdsspillere har strikket sammen, er naturligvis domineret af de to finalehold, Juventus og Barcelona.

Se også: Barca-stjerne missede fejring på grund af et net

Det kommer vel ikke som en overraskelse for de fleste, at CL-vindernes allerstørste stjerne, Lionel Messi, er blandt de udvalgte. 10 mål blev det til for argentineren, der havde kæmpe andel i Barcelonas triumf denne sæson.

Noget overraskende er der ikke blevet plads til verdens bedste fodboldspiller Cristiano Ronaldo - på trods af at Real Madrid-stjernen også garnede 10 gange i turneringen.

Der er dog blevet plads til én Real-spiller på holdet - men det blev altså ikke Ronaldo.

Du kan se hele holdet i videoen øverst i artiklen og se, hvem Grønkjær og Elkjær har valgt i tre-mandsangrebet på bekostning af Ronaldo.

De to eksperter udvalgte blandt andet også årets detalje og årets præstation - nogle kåringer, som spillere fra de mindre hold dominerede.

Se Elkjærs og Grønkjærs CL-kåringer her:

35 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere