Pas på, FCK: Her går Skopje-fans amok

Makedonske tilskuere overdængede banen med kasteskyts i alle afskygninger, da Vardar ekspederede Malmö FF ud af CL-kvalifikationen

Skulle FC København komme videre til 3. runde af Champions League-kvalifikationen, venter der en tur til Makedonien

Her venter mesterholdet Vardar, der tirsdag overraskende ekspederede svenske Malmö FF ud med en 3-1-sejr - og dermed 4-2 samlet efter 1-1 i det første møde.

Men ét er resultat og sportslige konsekvenser, noget andet er den modtagelse, som såvel svenske fans som spillere fik af makedonerne på stadion.

Flasker, sten og pyroteknik fløj bogstavelig talt om ørerne på gæsterne på det beskedne Mladost-stadion i byen Strumica.

- Man skal være forberedt på sådan noget her, sagde målmand Johan Wiland - hvilket dermed samtidig en direkte besked til sin tidligere arbejdsgiver i den danske hovedstad.

At de var i et ondt lune på lægterne fra start var svært at skjule. Diverse kasteskyts ramte ifølge de svenske medier, der var tilstede, banen, hvilket fik det tilstedeværende politi og sikkerhedspersonale op på mærkerne.

Det gjorde ikke stemningen bedre, da Markus Rosenberg efter et kvarter sendte Malmö på 1-0.

Ifølge avisen Aftonbladet havde dommer Anatoliy Zhabchenko en svær aften, og alle hans domme mod hjemmeholdet blev mødt af voldsomme protester fra tilskuerne samt kasteskyts på banen i mange tilfælde.

Et midlertidigt klimaks kom kort inden 2. halvlegs begyndelse, da et kanonslag gik af tæt ved en fotograf ved banen. Han måtte efterfølgende tilses af en læge.

Da Zhabchenko valgte ikke at give et kort til Franz Brosson efter en tackling på en modstander, fløj tilskuerne igen op af stolene - hvis de nogensinde havde siddet på dem. Herefter forsøgte de at komme ind på banen, men et større opbud af sikkerhedsvagter fik stoppet dem.

'Man må være forberedt på sådan noget'
I løbet af 2. halvleg fik svenskerne endnu mere at spekulere på. For først udlignede Boban Grncarov efter 56 minutter, hvilket afstedkom yderligere pyroteknik på banen.

Bare fem minutter senere gjorde Tigran Barseghyan det til 2-1 for Vardar, og da Malmö FF til sidst jagtede målet, der kunne sikre dem avancement med det yderste af neglene, gik det galt i den anden ende, da Boban Nikolov øgede til 3-1 i 90. minut.

Og så røg Malmö ud.

Efterfølgende afviste både cheftræner Magnus Pehrsson som Johan Wiland at tillægge de vanvittige forhold den store betydning.

- Vi forventede, at dommeren ville være påvirket. Både af Vardar og deres publikum. Vi har prøvet værre steder og værre stemning, sagde den tidligere AaB-træner Pehrsson efterfølgende.

Wiland var mest af alt opgivende og skuffet.

- Man må være forberedt på sådan noget. For pokker, vi er i et helt andet land med en anden kultur. Vi er for fanden her for at spille fodbold og vinde kampe, kom det fra målmanden.

OM FC København overhovedet for chancen mod Vardar afhænger af udfaldet af onsdagens kamp mod MSK Zilina i Parken. Den kamp begynder kl. 19.30 og kan følges direkte her på sitet.

De danske mestre skal som Malmö FF ikke møde Vardar i Skopje på deres normale hjemmebane, da den skal bruges 8. august til Super Cup'en mellem Real Madrid og Manchester United.

Mød Danmarks mest populære gamer: 'Jeg streamer altid nedringet'

Kevin helt privat: Bliv klogere på F1-stjernens andet liv

Sådan endte 17-årige Victor i Ajax

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.