Pavlovic' hattrick-show: Bombede FCK videre

Andrija Pavlovic sørgede med tre scoringer på 15 minutter for, at FCK fik vendt et truende nederlag til sejr

FC København er stærkt på vej mod tredje kval-runde til Champions League, men det holdt hårdt i en time mod de slovakiske mestre fra Zilina.  

FC København var bagud 0-1 og lignede på ingen måder et mandskab i kontrol, men tre scoringer fra Andrija Pavlovic sikrede de danske mestre et fortræffeligt udgangspunkt før returkampen i næste uge.

Hattrick på 15 minutter
Andrija Pavlovic, der i sidste sæson stod i skyggen af Andreas Cornelius, viste skarphed og forrygende målform i sæsonens første betydende kamp.

Serberen scorede et hattrick på blot 15 minutter og viste noget af den skarphed, der måske var lidt savnet i dele af sidste sæson.

 Specielt udligningen, hvor han lagde bolden over i det lange hjørne, var fortræffeligt. Han kunne dog have scoret endnu engang, men ramte opstanderen før pausen.

3-1 sejren betyder, at pladsen videre i kvalifikationen ikke bør komme i farezonen for Ståle Solbakkens tropper.

Hvis FCK hiver en samlet sejr i land sikrer det en ekstra mulighed, hvis FCK skulle ryge ud af kvalifikationen i næste runde til Champions League. Så venter der nemlig en ekstra chance for at komme i Europa League-gruppespillet.

Men det holdt hårdt i sæsonens første betydende kamp. Efter én time var FCK bagud 0-1, men en udvisning af hjemmeholdets Miroslav Kacer fik betydning for sidste halvdel af opgøret.

 Fundamentet for FCK har været en stærk defensiv, men her er både Mathias Zanka Jørgensen og Ludwig Augustinsson væk og det kunne ses i opgøret, hvor FCK gav alt for meget væk i første del af kampen.

Konstellationen Erik Johanson og Nicolai Boilesen virkede langt fra sikker og dirkefri, lige som Tom Høgli på højre back virkede en anelse rusten.

Fire skiftede formation
Ståle Solbakken var tydeligvis ikke tilfreds med, hvad han så fra sine spillere i første halvleg, hvor de var bagud 0-1 efter et hovedstødsmål. Det var bemærkelsesværdigt, fordi der i hele sidste sæson slet ikke blev scoret ét eneste hovedstødsmål mod FCK-mandskabet.

FCK var slet ikke – som i sidste sæson - aggressive og duelstærke. De var tøvende og det virkede lidt usammenhængede, hvad det nye, uprøvede FCK-mandskab leverede på banen.

Nordmanden brugte pausen på at udskifte Youssef Toutouh og erstatte ham med Michael Lüftner. Det gav plads til Pierre Bengtsson på venstrekanten.

Samtidig fik Michael Lüftner debut i det centrale forsvar, hvor han kom ind i det centrale forsvars højre side. Det skubbede Erik Johansen ud på sin vante plads til venstre i midterforsvaret. Endelig skubbede det Nicolai Boilesen ud på venstre back-positionen. Her følte han sig bedre tilpas og stod også for oplægget til serberens sidste scoring.

Se målet: FCK indkasserer hovedstødsmål for første gang i en menneskealder

Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

Så er det officielt: FCK sælger Zanka

1 af 2 
2 af 2 
173 kommentarer
Vis kommentarer