Politi bekræfter uro: Chikane af Lionel Messi

Liverpool-fans har affyret kanonslag og andet fyrværkeri foran Barcelonas hotel i nat, og der blev også råbt om 'vækning af Lionel Messi'

Har Liverpool nogen chance for at levere miraklet? Og hvordan ser det ud mellem Tottenham og Ajax? Sportsjournalist Mads Glenn Wehlast følger op på første etape af semifinalerne i Champions League. Producer: Martin Lorentsen

Barcelona fører med 3-0 inden aftenens returkamp i Champions League-semifinalen mod Liverpool.

Liverpools fans gør før hjemmekampen allerede alt, hvad de kan for at gøre det svært for de spanske gæster, der blev ført an af en forrygende Lionel Messi i det første opgør.

Nu bekræfter det lokale politi Merseyside Police, at der har været natteuro foran Hilton Hotel, hvor Barcelona-spillerne bor forud for kampen.

- Det er imod loven at besidde eller bruge voksenfyrværkeri, hvis du er under 18 år, og det er forbudt for alle mennesker uanset alder at fyre fyrværkeri af på en offentlig plads, lyder det i en besked fra politiet, som Skysports har modtaget.

Ifølge den lokale avis Liverpool Echo så startede fyrværkeriet foran Barcelona-hotellet allerede klokken 02 i nat og varede helt til 04.30.

Der skulle både være affyret raketter og kanonslag, og den lokale avis har videoer, hvor man kan høre, at der bliver råbt 'wake up call for Mr. Messi', eller på dansk 'vækning af Mr. Messi'.

Andre videoer bekræfter, at der blev affyret fyrværkeri flere steder rundt omkring hotellet.

En talsmand fra Hilton Hotel forklarer dog, at de ikke har modtaget klager fra deres kunder omkring generende lyde om natten.

Det er klokken 21.00, at Liverpool og Barcelona tørner sammen, og du kan følge kampen live minut for minut hos Ekstra Bladet.

Se også: Skadesregn i Liverpool: Ukendt 19-årig kan få debut

Camp Nou har plads til næsten 100.000 tilskuere. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Undgå at blive flået: Sådan sparer du flere tusinde på fodboldrejsen

Liverpools spillere havde mulighederne på Camp Nou, men Salah og co. måtte rejse hjem med en 3-0-øretæve. Og nu er egypteren end ikke med i returopgøret. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix Champions League - 7. maj. 2019 - kl. 17:16 Mirakler og vilde comebacks - derfor tror Liverpool stadig på det

Dommerne skal lære nye regler, men får garanteret lige så mange fjender som altid. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix Sport og Spil Markant lovændring: Her er alle de nye fodboldregler

Se også: Chok i Liverpool!

43 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere