Poulsen-assist hjælper Leipzig til CL-point i debut

Yussuf Poulsen blev noteret for en assist, da Leipzig spillede uafgjort mod Monaco i Champions League-åbner

Leipzig og Monaco udkæmpede hinanden i et tæt opgør. Foto: All Over Press
Leipzig og Monaco udkæmpede hinanden i et tæt opgør. Foto: All Over Press

13. sep 20:45 RB Leipzig - AS Monaco

UEFA Champions LeagueStadion: Red Bull Arena, Tyskland Dommer: Michael Oliver
RB Leipzig
1
1
Slut
AS Monaco

Den tyske klub RB Leipzig kom på tavlen med point i klubbens første Champions League-kamp nogensinde.

Bundesligaens nummer to fra sidste sæson spillede hjemme 1-1 i gruppe G mod franske Monaco, der i sidste sæson nåede semifinalen i Champions League.

Den danske angriber Yussuf Poulsen spillede de første 80 minutter for tyskerne og blev noteret for en assist ved 1-0-målet.

Leipzig spillede friskt og offensivt fra start og kom til flere tilbud. Yussuf Poulsen, der onsdag forlængede sin kontrakt frem til 2021, var tæt på at score klubbens første Champions League-mål midtvejs i første halvleg.

Her steg Poulsen perfekt op til et hjørnespark, men hans hovedstød i den fordelagtige position sneg sig lige forbi den ene opstander.

I stedet skulle en svensker score det første mål. Yussuf Poulsen sendte efter 33 minutter Emil Forsberg af sted i højre side. Forsberg skar ind i feltet og scorede i det korte hjørne til 1-0 til stor jubel på stadion.

Den skulle dog vare kort. Allerede minuttet efter udlignede Monaco, da Youri Tielemans skrabede en returbold fra målmand Peter Gulacsi i nettet.

Begge hold bød ind på sejren i anden anden halvleg, men der blev ikke scoret yderligere i kampen.

I gruppens andet opgør vandt Besiktas med 3-1 ude over Porto. 

Tysk fodbold - 11. sep. 2017 - kl. 22:48 Delaney-feberen raser i Tyskland: 'Ingen havde forestillet sig det her'

Se også: I krig med stjernen: Bayern truer egen topscorer

Se også: UEFA bakker Bayern-boss op: 'Financial Fair Play skal nytænkes'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen