PSG: Derfor led vi første europæiske nederlag i ni år

Paris SG led sit første europæiske nederlag på hjemmebane siden 2006, da Barcelona vandt i CL-kvartfinale

Luis Suarez var den helt store bøddel, da PSG blev sænket i Paris, men hjemmeholdet savnede også flere store stjerner, lyder forklaringen
Luis Suarez var den helt store bøddel, da PSG blev sænket i Paris, men hjemmeholdet savnede også flere store stjerner, lyder forklaringen

Det var tydeligt for mange, at Paris Saint-Germain ikke stillede i stærkeste opstilling i kvartfinalen mod Barcelona onsdag aften, hvor holdet tabte 1-3. Også for holdets træner, Laurent Blanc.

- Vi får brug for fire eller fem friske spillere, når vi spiller returkamp i Barcelona, sagde han efter kampen på et pressemøde.

Paris Saint-Germain stillede op uden den karantæneramte stjerne Zlatan Ibrahimovic samt Marco Verratti og Thiago Motta.

Desuden udgik Thiago Silva med en skade efter 21 minutter.

Savnet af de mange stamspillere resulterede i klubbens første hjemmebanenederlag i europæisk klubfodbold i ni år.

Se også: Suárez bankede Barcelona mod CL-semifinalen

TV: Se episoden, der gjorde, at Zlatan ikke var med mod Barcelona

Det var især tydeligt, at Paris Saint-Germain ikke havde kontrol over midtbanen, hvilket gav Barcelona meget boldbesiddelse.

- Når et hold får deres modstander til at jagte bolden hele tiden, har det større chance for at vinde kampen. Vi var ikke gode nok i den del af spillet, sagde Laurent Blanc.

Han håber, at holdet kan levere en bedre indsats og stille med et stærkere hold, når der er returkamp mellem Barcelona og Paris Saint-German på tirsdag.

- Men det bliver svært. Vi har allerede en svær kamp mod Nice allerede om et par dage, sagde Laurent Blanc.

Se også: Seks år siden: Ronaldos bedste mål - ifølge ham selv

Av, av! Michael Krohn-Dehli går i græsset i store smerter. Man fornemmer, at selv modstanderne er chokerede over skaden. Foto: AP Sport og Spil Her er fodboldens værste skader

Luis Suarez lavede tunnel på David Luiz inden begge sine mål - se højdepunkter i toppen af artiklen (Foto: AP)
Luis Suarez lavede tunnel på David Luiz inden begge sine mål - se højdepunkter i toppen af artiklen (Foto: AP)
 

Barcelona-træner: Vi leverede en komplet præstation
Hos FC Barcelona var der derimod stor tilfredshed, men der bliver også advaret mod at tage for let på returopgøret.

- Vi var overlegne på midtbanen, farlige i angrebet og forsvarede os godt som et hold. Det var en komplet præstation fra vores side.

- Men vi begår ikke den fejl at tro, at dette er afgjort, siger Barcelonas cheftræner Luis Enrique.

Barcelonas anfører Andrés Iniesta måtte forlade banen med en skade i begyndelsen af anden halvleg, da PSG-spilleren Javier Pastore ramte spanieren i ryggen med knæet.

- Andrés fik et meget hårdt slag. Vi må vente og se, hvad lægerne i Barcelona siger. Men det virker ikke til at være noget alvorligt, siger Luis Enrique.

Der var desuden ros fra Neymar til angrebsmakkeren Luis Suarez, som scorede to gange i kampen.

- Luis Suarez scorede to klassemål. Vi er glade for den kamp, vi spillede. Vi vidste, at vi var oppe imod et farligt parisisk hold med topspillere. Vi angreb, vi scorede, vi spillede meget godt, siger Neymar til uefa.com.

Der er returkamp mellem Barcelona og PSG på tirsdag.

Zlatan Ibrahimovic var ikke med, fordi han fik rødt kort mod Chelsea. Se den episode højere oppe i artiklen (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic var ikke med, fordi han fik rødt kort mod Chelsea. Se den episode højere oppe i artiklen (Foto: AP)

Se højdepunkter fra Bayerns 3-1 fadæse i Porto på linket her

Se også: Skidt for Barca: Staten anbefaler fængsel

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere