PSG-skandalen: Chokeret Zlatan havde ild i øjnene

Den franske storklub har fået alt andet end en optimal optakt til de to vigtige Champions League-kampe mod Chelsea

Hør mere om skandale-backen Serge Auriers fuldstændigt vanvittige udfald mod medspillere og træner i PSG her.

Serge Aurier er bestemt ikke en populær mand i Paris Saint Germians omklædningsrum for tiden.

Den 23-årige højre back skabte store overskrifter i weekenden med nogle vanvittige udtalelser om sine holdkammerater og sin træner Laurent Blanc.

Den ivorianske landsholdsspiller afholdt en Q&A med sine fans på det sociale medie Periscope i samarbejde med sin ven, og her svarede Aurier meget bramfrit på de forskellige spørgsmål. Seancen var angiveligt optaget i sidste måned, men den blev først offentliggjort denne weekend.

Her sagde Aurier blandt andet, at Blanc var en kæmpe svans, og at den franske træner suttede den af på holdets største stjerne, Zlatan Ibrahimovic, der havde meget magt i klubben.

Derudover sendte han blandt andet også en sviner i retning af målmandsreserven Salvatore Sirigu og argentinske Angel Di Maria.

Aurier har siden undskyldt, men PSG har alligevel valgt at suspendere spilleren, og han er derfor ikke med i truppen til tirsdagens store opgør mod Chelsea i det første opgør i 1/8-finalen i Champions League.

Se også: PSG-træner raser: Ynkeligt af min spiller

Den franske medie RMC har fået indsigt i, hvad der skete i truppen umiddelbart efter offentliggørelsen af den skandaløse video. Ibrahimovic var en af de sidste, der hørte om episoden, og svenskeren var rasende, da han fik vished om det.

- Hvordan kan Serge sige det her offentligt? Hvad i alverden tænkte han på?, skulle Zlatan have sagt til sin holdkammerat og personlige ven Maxwell, da han hørte om videoen.

Da den 34-årige angriber fik oversat hele videoen, skulle den langlemmede svensker angiveligt have stået bomstille uden at reagere - men med ild i øjnene.

Det var ikke kun Zlatan, der var chokeret og rasende ifølge det franske medie.

- Det var et chok. Stemningen i omklædningsrummet var forfærdelig. Det er ikke det samme som før. Vi kiggede bare på hinanden og spekulerede på, hvordan en fyr, som vi møder hver dag, kan sige sådanne ting. Hvorfor miste så meget? Der var en følelse af forræderi og skam over for en fyr, der var meget populær i omklædningsrummet, siger en spiller til RMC, der ønsker at være anonym.

Aurier kom til PSG i 2014 og har i denne sæson været fast mand på en af de bedste hold i Europa.

Se også: Kæmpe PSG-skandale: 'Træneren sutter den af på Zlatan'

Se også: Svinede Zlatan og co: PSG-stjerne falder på knæ efter blowjob-bommert

1 af 2 Zlatan Ibrahimovic og Serge Aurier er ikke bedste venner for tiden. (Foto: AP)
2 af 2 
17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere