PSG-stjerne: Vi bør gøre som Chelsea

Souleymane S., der blev overfaldet verbalt af Chelsea-fans får opbakning fra både PSG og præsidentpaladset i Paris

Det var ikke nogen rar oplevelse, Souleymane S. havde i metroen under Paris tirsdag aften.

Den franske mand blev nægtet adgang til et tog af engelske Chelsea-fans og overdænget med racistiske ord.

Han måtte tilmed finde sig i, at de engelske fodboldfans sang, at de var racistiske, og at de havde det godt med det.

Efterfølgende har Souleymane S. dog oplevet at få opbakning stort set alle steder fra.

Fredag erklærede José Mourinho, at han skammede sig. Ikke over at arbejde for Chelsea FC, men fordi disse såkaldte fans bar Chelsea-trøjer.

Lørdag meddelte det franske præsidentpalads via Twitter, at præsident Francois Hollande har været i telefonisk kontakt med den forurettede mand.

- De havde en samtale, og præsidenten gav ham al sin opbakning som følge af den ubehagelige, racistiske episode, han var udsat for, skrev paladset.

Ikke acceptabelt
Men opbakningen stopper ikke der.

Paris Saint-Germains måske to største stjerner Zlatan Ibrahimovic og Thiago Silva er enige i såvel Hollande som Mourinhos betragtninger.

Silva sagde efter PSG’s sejr over Toulouse, at han håber, de implicerede Chelsea-fans får den rette straf – udelukkelse fra Stamford Bridge.

Champions League - 20. feb. 2015 - kl. 18:04 Ærlige Mourinho: Jeg skammer mig

Se også: Chelseas mobbeoffer: De skal findes, straffes og bures inde

Ibrahimovic var vanen tro rolig, da han af nyhedsbureauet AP blev spurgt til episoden.

- Jeg har ikke set den, kun hørt om den…ikke acceptabelt, sagde svenskeren.

Souleymane S. er af Chelsea inviteret til London for at overvære en kamp på Stamford Bridge. Et tilbud, franskmanden har takket pænt nej til.

PSG bør gøre som Chelsea
- Jeg er glad for Mr. Mourinhos invitation, men jeg kan ikke affinde mig med at være på det stadion, som situationen er lige nu, er han citeret for at sige.

Thiago Silva mener, at PSG bør tilbyde ham same gestus – bare en tur til en hjemmekamp på Parc des Princes I Paris.

- Selvfølgelig. Jeg mener, præsidenten og træneren træffer beslutningen. Men det er en virkelig god idé, siger Silva.

- Episoden er utrolig. Det er faktisk lidt svært at tale om…Chelsea har gjort et godt stykke arbejde med at identificere de fans og stoppe dem fra at komme på Stamford Bridge, siger Thiago Silva.

Storkampen på Parc des Princes endte uden vinder. Se højdepunkterne her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere