Ramos får ekstra straf

Den spanske forsvarer udtalte efter Champions League-kampen mod Ajax, at han bevidst gik efter et gult kort

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Real Madrids forsvarsspiller og anfører, Sergio Ramos, har fået to spilledages karantæne for et bevidst gult kort.

Det skriver Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) på sin hjemmeside.

Det gule kort faldt mod den hollandske danskerklub Ajax i ottendedelsfinalen i Champions League 13. februar.

Her lavede Sergio Ramos et frispark efter 90 minutter mod den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg, hvilket dommeren takserede til et gult kort.

Efter kampen, som Real Madrid vandt 2-1, sagde spanieren til pressen, at han bevidst gik efter at få et gult kort, så risikoen for at få karantæne senere i turneringen ville være mindre.

På Twitter trak Sergio Ramos siden hen udtalelserne tilbage, men UEFA valgte alligevel at åbne en sag mod den spanske landsholdsspiller.

Med de to spilledages karantæne må Real Madrid undvære midterforsvareren i returkampen mod Ajax på Bernabéu 5. marts og i det første opgør af kvartfinalen, såfremt Real Madrid går videre i turneringen.

Se også: Vilfort forklarer exit: - FCK står bag klager

Se også: To kontroversielle Superliga-domme lavet helt om

Se også: Premier League-træner fyret

Ebbe Sand går en hård fremtid i møde som sportsdirektør for Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil Sands store eksamen: Sommerudrensning i Brøndby

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere