Raser over Champions League-finalen: - Det er en joke!

De to klubbers fans får næsten ingen billetter til Champions League-finalen

Liverpool-spillerne får ikke følgeskab af ret mange fans til finalen i Kiev, der mest er for forretningsfolk. Foto: AP
Liverpool-spillerne får ikke følgeskab af ret mange fans til finalen i Kiev, der mest er for forretningsfolk. Foto: AP

Når der 26. maj spilles Champions League-finale mellem Liverpool og Real Madrid i Kiev, så er der plads til 70.000 tilskuere på stadion, men man skal nok ikke have de store forventninger til stemningen på stadion.

Hver klub er således blot tildelt 16.626 billetter, mens resten af billetterne går til neutrale tilskuere og forretningsfolk og VIPs med mere.

Den fordeling får den tidligere Liverpool-angriber Peter Crouch til at rase i sin klumme i Daily Mail.

- Hvilken bedrift af Jürgen Klopp og hans Liverpool at komme i i finalen, men billetsituationen er endnu en gang en joke, skriver 37-årige Crouch.

- Liverpool-fansene havde knap fejret sejren i Rom, før de fandt ud af, hvor svært det ville blive at få sig en plads i Kiev. Lige over 16.000 billetter til hver klub er en komisk fordeling, skriver han.

Fans og kommentatorer flipper ud efter Liverpools 5-2-sejr her:

- Jeg kan ikke lide, at visse mennesker i Kiev formentlig kommer til at se deres første kamp nogensinde på bekostning af nogen, som har fulgt et hold i årevis.

- Jeg ved, at business-sektoren er en del af moderne fodbold, og jeg siger ikke, at de burde ekskluderes, men at give dem så mange pladser, det hjælper virkelig ikke atmosfæren, skriver Crouch, der i dag spiller i Stoke.

Også i Europa League er der problemer. Her har hvert hold kun modtaget 9.674 billetter til stadion i Lyon, der har plads til næsten 60.000 tilskuere.

Allerede for et år siden blev det afsløret, at Liverpool kom i årets finale:

Se også: Mirakuløs rejse: Liverpool-profilens besked fra 2012 går viralt

Se også: Voldsomt raseri efter CL-drama: - Det er virkelig pinligt

Se også: Stjernen tager fokus: Liverpool joker med nøgentræning

Agostino Di Bartolomei inden Europa Cup-kampen mod FC Köln - og Stefan Engels i hvidt. Foto: All Over Press Sport og Spil Roma-chefens totale nedtur: Tabte til Liverpool og begik selvmord

95 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere