Real-direktør om CL-lodtrækning: Det er skammeligt

Emilio Butragueno er utilfreds med forløbet, hvor Real Madrid først fik Benfica og siden PSG som modstander

Emilio Butragueno er ikke imponeret over forløbet ved mandagens lodtrækning til Champions League. (Arkivfoto) Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Emilio Butragueno er ikke imponeret over forløbet ved mandagens lodtrækning til Champions League. (Arkivfoto) Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix

Først troede Real Madrid, at man i Champions League-ottendedelsfinale skulle møde portugisiske Benfica, men tre timer senere fik Real ny modstander i skikkelse af Paris Saint-Germain.

Det var konsekvensen af et lodtrækningskoks, der betød, at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) valgte at foretage en helt ny lodtrækning mandag eftermiddag.

En bet for Real Madrid, da franske PSG med de mange verdensstjerner, heriblandt Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé. på papiret er en noget sværere modstander end Benfica.

Real Madrid-direktør Emilio Butragueno er da heller ikke tilfreds med mandagens forløb.

- For det første må jeg sige, at det er overraskende, skammeligt og meget svært at forstå, hvad der skete i dag, taget i betragtning at millioner af fans og hele sportsverdenen fulgte lodtrækningen, siger Butragueno til Reals hjemmeside.

- Når det er sagt, ser vi frem mod kampene med stor spænding, og vi er klar over, hvad denne turnering betyder for klubben. Vi er også klar over, at der venter en svær modstander med kvalitetsspillere, men vi har fuld tiltro til, at holdet kommer til at levere to gode præstationer.

Uden at forklejne de syv andre møder i ottendedelsfinalerne, vil der i de flestes øjne være tale om det største brag, når Real og PSG mødes - først i Paris 15. februar og derefter i Madrid 9. marts.

- Jeg er sikker på, at kampene bliver fremragende propaganda for spillet og for fansene, og vi håber at gå videre og nå kvartfinalen, lyder det fra Emilio Butragueno.

Fejlen i mandagens første lodtrækning skete, da der skulle trækkes lod til den tredje af ottendedelsfinalerne. Der skulle findes en modstander til Atlético Madrid blandt gruppevinderne.

Real Madrid og Manchester City var trukket, så de skulle ikke med i bowlen. Det skulle de seks øvrige gruppevindere derimod.

Ved en fejl kom kuglen med Manchester United dog ikke i bowlen, og Atlético Madrid fik en af de værst tænkelige modstandere i form af Bayern München. Det fik spanierne til at klage over fejlen, og Uefa gav medhold.

FAKTA: Chelsea fortsætter titelforsvar mod franskmænd

Det ligger nu fast, hvem der mødes i denne sæsons ottendedelsfinaler i Champions League.

To lodtrækninger skulle der til i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i schweiziske Nyon, inden opgørene var på plads, fordi der skete en fejl under den første.

De forsvarende mestre fra Chelsea fortsætter deres titelforsvar mod franske Lille, mens Real Madrid og Paris Saint-Germain tørner sammen i et rendyrket stjernetræf.

Her er de otte dobbeltopgør i første runde af knockoutfasen i Europas fineste klubturnering:

* Red Bull Salzburg - Bayern München.

* Sporting - Manchester City.

* Benfica - Ajax.

* Chelsea - Lille.

* Atlético Madrid - Manchester United.

* Villarreal - Juventus.

* Inter - Liverpool.

* Real Madrid - Paris Saint-Germain.

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.