Real-profil: Sådan overvinder vi krisen

Luka Modric vil have Real Madrid til at finde tilbage til formen fra begyndelsen af sæsonen

Luka Modric har en idé til, hvordan Real kommer ud af den aktuelle krise. (Foto: AP)
Luka Modric har en idé til, hvordan Real kommer ud af den aktuelle krise. (Foto: AP)

Real Madrid var tirsdag meget tæt på at ryge ud af Champions League efter et 3-4-nederlag på hjemmebane til Schalke 04.

Hvis Schalke havde scoret på bare en enkelt af holdets mange chancer i slutfasen, var tyskerne gået videre til kvartfinalerne.

Hjemmeholdets midtbanespiller Luka Modric, der var tilbage for madrilenerne i aftenens kamp, erkender, at Real Madrid i øjeblikket er i problemer.

I weekenden måtte holdet afgive førstepladsen i den spanske liga til rivalerne fra FC Barcelona.

- Det var vigtigt at komme videre til næste runde for os. Nogle gange skal man lide for at blive stærkere, siger Modric til UEFAs hjemmeside.

- Vi skal finde tilbage til vores måde at spille på i begyndelsen af sæsonen. Vi har masser af kvalitet på holdet, og jeg tror, at vi vil se et meget bedre Real Madrid-hold i den næste kamp, siger kroaten, der fik den sidste halve time mod Schalke.

Da midtbanespilleren blev sendt på banen, var stillingen 3-3, men Klaas-Jan Huntelaar sikrede de tyske gæster sejren med sin anden scoring i opgøret.

For tre uger siden vandt Real Madrid med 2-0 i Gelsenkirchen.

Se alle målene fra dramaet i Madrid her:

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere