Regn ikke med Christian Eriksen i aften

Tottenham forventes at spare de bedste spillere i aftenens forholdsvis ligegyldige Champions League-kamp mod APOEL

Eriksen-assist, rødt kort og drama i overtiden: Se højdepunkterne fra Watford-Tottenham i weekenden (TV3 Sport)

06. dec 20:45 Tottenham - Apoel Nicosia

UEFA Champions LeagueStadion: Wembley Stadium, England Dommer: Slavko Vincic
Tottenham
3
0
Slut
Apoel Nicosia

Det er sandsynligvis uden Hugo Lloris.

Christian Eriksen og Harry Kane vil også være fraværende.

Måske er de også uden Eric Dier og Kieran Trippier.

Og det er helt sikkert, at Victor Wanyama og Toby Alderweireld er væk som følge af skader, mens Erik Lamela ikke kan spille, da han ikke indgår i Spurs' CL-trup.

Derfor er det en anderledes opstilling, manager Mauricio Pochettino kommer med i Tottenhams sidste gruppekamp i Champions League hjemme i London mod APOEL.

Spurs er videre i turneringen. De har tilmed vundet gruppen foran Real Madrid og kan bruge kampen som træning - eller omvendt som løftestang til at komme i gang igen, hvis ellers de kan få skovlen under cyprioterne.

Selvom der har været stor forskel på de to hold i de fem foreløbige kampe i turneringen - og i skrivende stund med 11 point imellem sig, så må gæsterne fra Cypern være anderledes motiverede, i og med at de kan snuse til Europa League-1/16-finalerne. Således ligger APOEL og Dortmund á point inden sidste runde.

Og de voldsomt svingende tyskere skal slutte efterårets mareridt af et gruppespil af på Bernabeu. Ikke just et sted, man forventer at få point med hjem fra.

I London vil Pochettino i den grad have brug for at hvile spillere som Eriksen og Kane efter nogle hårde - nogle vil sige forfærdelige - uger.

Plads til Dele Alli
Tottenham har kun vundet en af de sidste seks Premier League-kampe og er alt for langt efter Manchester City til at turde drømme om mesterskab i denne sæson.

Derfor er det sandsynligt, at klubbens argentinske manager sparer kræfter og måske endda finder plads til gode spillere som Georges-Kevin Nkoudou, Fernando Llorente og Juan Foyth.

Dele Alli ventes også at spille fra start. Den unge stjerne skal simpelthen bruge kampen som træning efter at have haft et svært efterår.

Pochettino understreger dog i optakten til kampen, at Tottenham selvfølgelig går efter sejren.

- Det er meget vigtigt at slutte godt af i Champions League. Som hold bliver vi nødt til at jagte endnu en god kamp.

- Det er en god chance for at spille godt og slutte godt af. Vores gruppespil har været fantastisk. Vi fortjener at slutte forrest, men vi bliver nødt til at skabe momentum ved at vinde kampe, siger han.

Du kan følge kampen på TV3 Sport 2 fra klokken 20.45.

Ekstra Bladet følger i øvrigt kampen - og de syv andre - her på sitet.

Allan Simonsen er naturligvis en del af Fodboldens Hall og Fame, mens Henning Jensen endnu har den hæder til gode. Foto: All Over Press Allan Olsen - 6. dec. 2017 - kl. 11:02 Døde før han blev hyldet: Giv nu Henning Jensen den ære

Sepp Piontek overtog det danske landshold som Landsholdsfodbold - 5. dec. 2017 - kl. 23:55 Sepp afviser rygte: Derfor smed jeg Henning Jensen af landsholdet

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen