Ronaldo blinkede til Mæhle: Det talte de om

Efter nederlaget til Manchester United måtte Joakim Mæhle høre Cristiano Ronaldo, om det kan passe, at han er 36

Mæhle talte kort med Ronaldo efter kampen. Video: TV3 Sport

Selvom Cristiano Ronaldo er i karrierens efterår, formår han ofte stadig at ende som den store helt.

I forrige runde i Champions League-gruppespillet mod Villarreal blev han matchvinder i de sidste sekunder, og onsdag var portugiseren igen på pletten med det afgørende mål.

United var nede 0-2 i pausen, men fik i anden halvleg skabt en magisk aften på Old Trafford, hvor Ronaldo scorede til 3-2.

Efter kampen spurgte TV3 Sport Atalantas Joakim Mæhle, om han fik Ronaldos trøje med hjem.

- Nej, jeg spurgte ikke efter den, men jeg fik lige rost ham for målet og spurgt, om det var rigtigt, at han var 36, og der blinkede han og sagde, at det var det, siger Mæhle om sit idol til tv-stationen.

Se hele interviewet her:

 

Den danske landsholdsstjerne fortæller også, at nederlaget faldt mod et kanonstærkt hold på en svær udebane, og at den italienske klub stadig har gode chancer for at gå videre fra gruppen.

Atalanta har fire point efter tre kampe og ligger treer. Villarreal har også fire point og ligger toer, mens United med sejren fører gruppen med seks point.

Efter Uniteds sejr var Ole Gunnar Solskjær irriteret over et spørgsmål fra en journalist - læs mere her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers