Ronaldo med massiv hån af Simeone

Cristiano Ronaldo kunne ikke lade være med at sende en tydelig stikpille til Atlético Madrids træner

Atlético-træner Diego Simeone var overraskende afklaret med exit'et fra Champions League. Ekstra Bladet giver dig her et hurtigt overblik over gårsdagens kampe her. Video/producer: SNTV/Kristian Hansen

Champions League bliver bare ved med at give i denne sæson.

Ikke nok med at turneringen giver os betragtere det ene fodbolddrama efter det andet - fortællingen foregår også i spillet omkring fodbolden.

Efter første opgør mellem Atlético Madrid og Juventus blev der talt meget om spaniernes træner, Diego Simeone, som i sin ekstase over det gode udgangspunkt før returkampen lavede en gestus, som man sjældent ser.

Diego Simeone fejrede sidste mål i den kamp ved at vende sig mod egne fans og lave en bevægelse mod sit skridt. Der blev talt om, at det skulle signalere, at Atlético har store nosser og derved stort mandsmod.

Problemet var bare, at det viste sig, at Juventus og særligt Cristiano Ronaldo havde endnu større nosser, når alt kom til alt.

Portugiseren lavede hattrick og sendte Simeones tropper ud i Champions League-mørket, og Ronaldo var ikke sen til at give den argentinske træner besked.

Foto: Ritzau Scanpix:

 

 

Med en eksakt kopi af Simeones jubel var der ingen tvivl om Ronaldos hensigt, og hjemmeholdets fans labbede det i sig.

Atlético-træneren var lavmælt efter kampen, hvor han roste modstandernes målmager.

- Cristiano Ronaldo er den bedste i verden. Han kan lave præstationer som den her, siger Simeone.

Bøde i vente
Efter det første opgør undskyldte Simeone sin meget omtalte jubelscene, men Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) udstedte alligevel en bøde på 20.000 euro, der svarer til lidt under 150.000 danske kroner, for at udvise upassende opførsel.

Den samme bøde dukker nok op i Ronaldos inbox inden længe.

Portugiseren havde tydeligvis noget at revanchere efter første opgør, hvor han også selv var fanget i et ophedet øjeblik. Da han gik gennem mixed zone, hvor spillerne møder pressen, viste han de fremmødte journalister, at han havde vundet fem Champions League-titler, mens Atlético Madrid ikke havde nogen. Et udbrud han selv blev hånet for i nogle spanske medier.

Se også: Ronaldo hånet af tv-vært

Juventus-stjernen har gennem lang det meste af sin karriere terroriseret Atlético Madrid, og tirsdagens tre kasser bringer hans total til 24 mål i 33 kampe mod Madrid-klubben.

En endnu mere imponerende statistisk er, at han har scoret 124 gange i Champions League på bare 160 kampe.

- Det var nødt til at være en speciel aften, og det blev det. Det her er mentaliteten, man behøver i Champions League. Det her er grunden til, at Juventus hentede mig til klubben, så jeg kunne hjælpe på de her magiske aftener. Atlético er et rigtig svært hold at spille mod, men vi gik fortjent videre, siger Cristiano Ronaldo.

Onsdag aften venter mere Champions League, og fredag trækkes der lod til næste fase af den prestigefyldte turnering. Følg begge dele LIVE på ekstrabladet.dk.

Se også: Avis: Zidane vil have Eriksen

Se også: Nægtet Brøndby-skifte: Nu forklarer far problemet

Glen Riddersholm forlod på kontroversiel vis sin nye stilling som sportsdirektør i Vendsyssel for at blive ny cheftræner i SønderjyskE. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Superligaen Indefra: Bitter pengestrid efter dramatisk exit

115 kommentarer
Vis kommentarer